Velkommen til Fælleslistens hjemmeside

Fælleslisten Samsø

  • er en lokalliste, der ikke er knyttet til et politisk parti, men søger bredt politisk samarbejde.
  • arbejder for, at Samsø fremover kan være et selvstændigt og selvhjulpent samfund.
  • holder fast i, at åben og saglig debat er nødvendigt for det lokale selvstyre.
  • arbejder for, at forløb frem til beslutninger i lokalpolitikken bliver tydelige og gennemskuelige, så borgerne har en ærlig chance for at følge med og deltage.
  • holder kommunalbestyrelsen ansvarlig for, om den ved sin adfærd medvirker aktivt til, at den generelle respekt på øen for demokratiske strukturer og spilleregler styrkes eller svækkes.

Her kan du læse om Fælleslisten Samsøs holdninger og visioner, som vi gerne vil drøfte med andre. Du kan møde listens medlem af kommunalbestyrelsen. Du kan læse debatindlæg, og her er forskellige tal og data, som du selv kan danne dig en mening om.

Vi lægger fra tid til anden nyt på hjemmesiden, og vi vil gerne høre din mening. Du kan også finde os på Facebook.

Venlig hilsen

Fælleslisten Samsø




Foto: Christine Lohmann

Fælleslisten Samsø stiller op til

Kommunalvalget 2017.

På det nyligt afholdte opstillingsmøde blev to kandidater valgt, Mette Kramer – Fælleslistens spidskandidat - og Frits Andersen. Begge kandidater har været aktive i Fælleslisten Samsø, siden listen startede som en tværpolitisk kaffeklub for ni år siden.

Mette Kramer. 47 år, bor i Tranebjerg med sammen med Michael og Noah på 12 år, der går på Onsbjerg Lilleskole. Familien har boet på Samsø i 10 år.

Mette arbejder som lærer på Samsø Efterskole. Desuden er hun træner, formand for juniorudvalget og medlem af bestyrelsen i Samsø Golfklub samt suppleant i Samsø-Aarhus Forbindelsen. Hun er uddannet cand.ling.merc. i fransk og korrespondent i engelsk. Mette har i en årrække haft egen virksomhed indenfor undervisning, golf og PR.

"Siden mit første tværpolitiske kaffemøde hos Frits og Cecilia har jeg været fascineret af tanken om en fælles liste på Samsø. Et sted, hvor vi på tværs kan bidrage til at finde gode løsninger for Samsø, og hvor vi kan diskutere lokalpolitik i øjenhøjde. Særligt den direkte færge til Aarhus har altid optaget mig. Da færgedebatten blussede op i foråret, gik jeg aktivt ind i kampen og var med til at lave en kampagnegruppe for at få færgedebatten i medierne igen. Jeg har efter ti år på Samsø et bredt kendskab til øen. Opgaven som kommunalpolitiker er en spændende udfordring, og jeg er klar til at lytte, lære og handle. Jeg vil gerne samarbejde på tværs, gøre mit bedste for at være åben og holde en god tone i debatten".

Frits Andersen. 59 år. Bor i Agerup sammen med Cecilia og den yngste Siri, der går i 8. på Samsø Skole. Ninna på 17 er i Viborg på Katedralskolen, Carl er lige begyndt på Landbohøjskolen i Kbh.

"Vi har boet på Samsø i 18 år og ikke fortrudt et sekund, at vi flyttede til øen. Her er dejligt hele året rundt, og vi kan godt lide at bo et sted, hvor folk er engagerede i, hvad der sker, og uenighederne rummes og takles inden for et stærkt fællesskab".

Indtil 2015 har Cecilia arbejdet ved VUC Samsø, hvorefter hun har pendlet til VUC Aarhus. Frits har pendlet til sit job ved Aarhus Universitet siden 1999 og har lige så længe talt for en direkte færge mellem Aarhus og Samsø. "Politik?", familien er enig: "Færgen først – den er forudsætningen for alt det andet".

Mærkesager – færge, børne-/ungekultur, erhverv og ældre.

Fælleslisten Samsø har altid kæmpet for en direkte passagerfærge til Aarhus. Den er helt nødvendig for at øge bosætningen. Og det er nødvendigt med flere indbyggere, hvis øen fortsat skal udvikle sig økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og også i fremtiden sikre ordentlige vilkår for både ældre og unge.

Fælleslisten har desuden et særligt fokus på børne-ungekulturen på Samsø . F.eks. vil vi gerne styrke det musiske og kreative miljø og aktivt undersøge, hvordan musikskolen på Samsø kan blive mere lokalt forankret og være mere synlig.

Et andet vigtigt fokusområde er iværksætteri og rammer for erhvervslivet. Det skal være attraktivt at skabe og drive virksomhed på Samsø.

Vi ser en stor værdi i at bevare vores gode, trygge ø-liv. Det er vigtigt, at Samsø bliver ved med at være et sted, hvor andre har lyst til at flytte hen og være med i et aktivt samfund.


PRESSEMEDDELELSE september 2017







Debat om budget for 2018
AF Inge-Dorthe E. Larsen 14. oktober 2017

Vi har kunnet lægge budget for 2018 uden ubehagelige besparelser. Derfor har vi også været enige om langt det meste. Men ikke det hele, og det er ikke i orden, at Venstre og Konservative er så uvillige til en reel diskussion om de punkter. På den måde får man som borger og vælger et uklart billede af forløbet og er dårligt rustet til at afgøre, hvem man er mest enig med - også om principielle spørgsmål.

Det hænger ikke sammen, at V og K først taler højt, varmt og længe om, hvor vigtigt det er at betale lånte penge tilbage, og derefter lige beholder to millioner til "noget". Min kritik af dén sælsomme manøvre har de aldrig forholdt sig til og gjorde det heller ikke ved mødet i torsdags.

Venstre og Konservative fremstiller det sådan, at de forbedrer driftsbudgettet, og at hvis ikke vi gør sådan her, får vi aldrig resten af cykelstien. Jeg skitserede, hvordan det kunne løses på andre måder, men det forholdt de sig ikke til. Det er for ringe, at man ikke føler sig forpligtet til at komme med egentlige modargumenter, men bare gentager egne påstande.

Vi har i år afsat markant flere midler til hjemmeplejen, Kildemosen og hjemmesygeplejen. Venstre skriver, at det har de "sikret" sammen med Konservative. Jeg anførte, at jeg ikke ved, hvad de mener. Men det betyder i hvert fald ikke, at det i særlig grad er deres fortjeneste, for det var ikke sådan, det foregik ved forhandlingerne om budget. Svar kommer der ikke; i stedet gentager man påstanden på skrift dagen efter. Hvad er det for en politisk debatkultur?

Lige i disse uger har man som borger særlig indflydelse. Man kan lægge pres på "sine" politikere for at få en debat, der giver indsigt. Forholder politiker B sig reelt til politiker A's påstand? Står svaret klart, eller drukner det vigtigste i omsvøb, gentagelser og vittige bemærkninger? Er det styrke at kunne gøre enhver debat til en boksekamp over ti omgange? Er det svagt af en politiker at stoppe op, tie et øjeblik og tænke efter inden næste sætning?

Regn trygt med, at den adfærd, du bakker op om nu, kommer til at præge vores lokale selvstyre fremover. Det gælder uanset udfaldet af valget den 21. november.




Tanker om børne- og ungekulturen på Samsø
AF Mette Kramer 7. oktober 2017

I Fælleslisten Samsø ønsker vi mere fokus på børne-ungekulturen på Samsø, særligt på det musiske og kreative miljø. Kunst og kultur kan jo bringe mennesker sammen og skabe nye fællesskaber på tværs.

Vi har flere gode tilbud på øen til børn og unge, særligt indenfor idræt. Sambiosen, shelters og skaterbane er et godt eksempel på nytænkning de senere år. Vi skal til stadighed tænke på at følge med tiden og finde ud af, hvad tendenserne og behovet er. Vi har en heftig konkurrent i mobiler og computere. At få børn og unge til at komme ud efter skole er ikke ligeså nemt, som det var engang.

Jeg har hørt mange sige, de savner tilbud på Samsø for de musiske og kreative børn. Fx billedkunstskole og teater. Vi har så mange dygtige lokale kunstnere, det kunne være spændende med et samarbejde. Vores musikskole drives p.t. som et samarbejde mellem Samsø og Odder Kommune. Det er vigtigt, at musikskolen er ØENS musikskole og er synlig som en del af fritidstilbuddene. Den årlige forårskoncert på Rockhotellet viser tydeligt, at der er en del talentfulde og musikelskende børn på Samsø. Vi bør have rammer til at skabe et mere lokalt og synligt musikmiljø med muligheder for at dygtiggøre sig og øve sammen i et øvelokale (Det er også efterspurgt hos voksne.)

Vi har flere fritidstilbud omkring Fristedet. Kunne miljøet gøres mere synligt og de andre skoler inddrages mere? Kunne Øvelseshuset inddrages og lade hele gården omkring Fristedet være kernen for børne-ungekulturen – ”Center for musik og kreativ udfoldelse”? Med billedkunstskole, sløjdværksted, teater, musik mm. Vi kunne udvide Ungdomsskolen og lade flere yngre dygtiggøre sig i fritiden. Der kunne være ”satellit-projekter” på Friskolen og Onsbjerg Lilleskole, så børne-ungekulturen er et fælles ø-projekt. Gratis buskørsel kan gøre det nemmere for børnene at komme rundt.

Fremtidens samfund har brug for flere, der kan andet end det boglige. Lad vores børn og unge få alle mulighederne for at udfolde deres talent på Samsø.

Jeg ved, børnekultur er på dagsordenen i Social- og Kulturudvalget den 14. november. Jeg håber virkeligt, at udvalget vil se på, hvordan vi kan inddrage alle personer på Samsø, der brænder for Samsøs børne-ungekultur. Indkald børnefamilier, de unge, alle skolerne, fritidsordninger m.fl. Lad os holde en workshop i Sambiosen til vinter, hvor vi får rusket op i de eksisterende tilbud og får samlet alle de gode ideer. Det er netop det, vi kan på Samsø.




To millioner - til hvad?
AF Inge-Dorthe E. Larsen 13. september 2017

Der skulle sættes 2 mio. af til éngangsudgifter i 2018, foreslog Venstre og Konservative i går, da vi igen havde spildevandspengene til beslutning i Økonomiudvalget.

De ville bare ikke sige, hvad pengene skulle bruges til. Vi kan for pokker da ikke sige ja til at sætte 2 millioner kroner af til et eller andet!

Det er ikke nogen nyhed, at vi i kommunalbestyrelsen har forskellige vinkler på det overordnede i lokalt selvstyre. Det har gået som en rød tråd gennem mange af diskussionerne. Men jeg bliver alligevel paf over, at nogen er villig til at lade taktiske manøvrer fylde så meget. Det viser ikke ret meget respekt for det mandat, vælgerne har givet mig.

Og det gør det sandt for dyden ikke nemmere at fange interessen hos flere borgere, så f.eks. også de lidt yngre forstår, at lokalpolitik er ramme alvor; at det angår deres hverdag og er værd at engagere sig i.

Lige præcis dét bør da være vigtigt for os alle uanset parti eller liste. Eller hvad?




Fælleslisten stiller op til kommunalvalget i 2017
PRESSEMEDDELELSE 4. maj 2017

Fælleslisten Samsø har på årsmødet besluttet at stille op til det kommende kommunalvalg.

Vigtigst for os er den ændrede situation omkring passagerfærgen til Aarhus. Fælleslistens største mærkesag har som bekendt altid været den direkte færge til Aarhus. Fremtiden for Samsø-Aarhus ruten afhænger i høj grad af det kommunalpolitiske samarbejde. At der nu er bred opbakning til at etablere en rute i samarbejde med Aarhus Kommune er utroligt positivt. Det bliver en vigtig og spændende opgave, som Fælleslisten Samsø meget gerne bidrager til og vil følge tæt.

Vi inviterer alle interesserede til et tværpolitisk kaffemøde 6. juni, hvor vi vil have en debat om vigtige temaer som Samsø-Aarhus ruten, erhvervspolitik (herunder iværksætterkultur), bosætning samt børne- og ungemiljø.




Biogas, april 2017
AF Inge-Dorthe E. Larsen 18. april 2017

I de seneste uger er jeg blevet kontaktet et par gange af borgere, der gerne vil drøfte planerne om biogasanlæg på Samsø. Det er vidt forskellige henvendelser, men enkelte af dem tyder på, at vi skal hjælpes ad med at gøre den viden, der allerede findes, så nem at finde som muligt. Viden er magt.

Et sted at starte er samsoe.dk, kommunens hjemmeside. Dér kan man gå via Borger til Energi og Klima – videre til Biogas og få et overordnet indtryk.

På energiakademiet.dk kan man finde rapporterne fra det studie af gennemførlighed, som er grundlag for det videre arbejde. De ligger her: http://arkiv.energiinstituttet.dk/587/ Man kan starte med sammenfatningen, som endda giver et tip om, hvordan man kan få et første overblik – og eventuelt senere gå mere i detaljer.

Nogle forhold har ændret sig, siden rapporterne blev udarbejdet. Dem skal vi have kigget nærmere på, inden vi træffer mere afgørende beslutninger, men det er en anden snak.




Ikke opbakning til projekt med passagerfærge til Aarhus
AF Inge-Dorthe E. Larsen 31. januar 2017

Fælleslisten Samsø står aldeles uforstående overfor, at der ikke var flertal i kommunalbestyrelsen for at sende ansøgning til "puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder". Det er dybt nedslående, at debatten og konklusionen i så markant grad overser potentialet i en passagerfærge direkte til Aarhus.

Ét er, at der har været skepsis, før ruten faktisk kom i gang. Og at der har været relevant kritik og skepsis på nogle punkter, mens ruten har fungeret. Men det burde have været afgørende, at ruten overbevisende har givet resultater, der bekræfter, at sådan en rute gavner Samsø. Vi har fået andre typer gæster end før i et uventet omfang. Og yngre par og familier er flyttet til Samsø med bl.a. det i baghovedet, at Aarhus kun var en smuttur væk. Vi fatter ikke, at sådan et resultat ikke bliver hjulpet på vej, men i stedet overlades til bogstavelig talt at sejle sin egen sø.

For os at se er det kortsigtet at være mest optaget af ikke at løbe den allermindste risiko for at tabe penge i forbindelse med projektet. Forarbejdet har gjort det tydeligt, at risikoen er begrænset, og det er beskrevet klart, hvordan kommunen i et videre arbejde kunne sikre sig indsigt, indflydelse og et sikkert tag i håndbremsen.

De, der har afvist projektet, har fremhævet egen ansvarlighed. Men Samsø Kommune er tidligere gået ind i projekter, der indebar en væsentligt større risiko. Vi må forstå flertallets indstilling sådan, at de mulige resultater er mindre vigtige end den meget begrænsede risiko. Det er vi ikke enige i. Vi er mere optaget af, at der kan blive ved med at være "liv i kludene" på Samsø om 5, 10 og 15 år.

Med venlig hilsen på vegne af Fælleslisten Samsø,
Inge-Dorthe E. Larsen




Lossepladsen og grundvandet
AF Inge-Dorthe E. Larsen 3. november 2016

Jordforurening er regionens anliggende; drikkevandet er kommunens. Det er indlysende, at de to ting er meget tæt forbundet, og derfor ville det have været oplagt, om regionen for længst havde orienteret kommunen om projektet ved Pillemark losseplads. De har afgjort lagt sig i selen for at indhente det forsømte ved at stille op til udvalgsmøde og borgermøde. Det ændrer bare ikke på, at vi er blevet taget med på råd alt for sent, så vi har skullet sætte os ind i sagen og nå frem til en afklaring under tidspres. Det er ikke i orden.

Noget af den kritik, der er blevet rettet mod regionen, er efter min mening forfejlet. Det er ikke forkert at lægge en beredskabsplan. Tværtimod er det fornuftigt at overveje spørgsmålet "Hvad nu hvis alligevel....?" Det er heller ikke forkert at tage økonomien med i sine overvejelser. Det gør vi hele tiden i kommunen; det afgørende er, hvordan man vejer de økonomiske hensyn op mod andre hensyn. Og vi skal arbejde sammen med regionen også fremover, så det giver ikke mening at låse døren for dem og stikke nøglen i inderlommen.

Sagens kerne er, om vi risikerer en forurening af grundvandet under lossepladsen, hvis pumperne stoppes i en periode. Og oprigtig talt: Det tror jeg ikke på, at nogen af os i kommunalbestyrelsen reelt kan afgøre på grundlag af egen viden. Vi er ikke selv fagfolk, men kan lytte til fagfolk.

Jeg læste undervejs en udtalelse fra en Walther Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening. Først senere fandt jeg ud af, at han er geolog og har arbejdet med grundvand det meste af sin karriere. Jeg tager det alvorligt, når en fagmand, der har været i felten i årevis, siger, at der KAN trænge vand gennem lerlaget til grundvandet nedenunder. Så må vi finde andre måder at løse de øvrige spørgsmål på i samarbejde med regionen. Der er ikke grund til at løbe den risiko.




Kan vi tale sammen om penge til kulturen?
AF Inge-Dorthe E. Larsen 15. august 2016

Her efter sommeren går de sædvanlige møderunder i kommunalbestyrelsen i gang igen med bl.a. møde i Social- og Kulturudvalget på tirsdag.

Punkt 561 hedder "Drøftelse af omlægning af budgettet på kulturområdet - udkast til fokuspunkt".

Det interesserer sikkert flere af de borgere, der er aktive på området, men jeg kan ikke komme til at drøfte det offentligt. Punktet er nemlig lukket, og dét undrer mig meget.

Jeg mener ikke, udvalgets formand kan have nogen gangbar grund til at behandle overvejelserne i punktet og oplysningerne i bilaget som fortrolige.

Og jeg forstår slet ikke vinklen. I den her sammenhæng burde det da være oplagt at lægge tankerne frem på sådan en måde, at borgerne kunne mærke, at deres erfaringer og synspunkter er vigtige og velkomne.




Lokalt selvstyre er mere end et flertal.
AF Inge-Dorthe E. Larsen 18. maj 2016

Det er som hovedregel en beslutning for fire år, når en kommunalbestyrelse er valgt og har konstitueret sig med borgmester. Fire år er lang tid, men det er nyttigt for alle parter, at der kan nå at blive arbejdsro undervejs. Den ro kommer bare ikke af sig selv.

For mig at se har Venstre truffet en beslutning med meget store konsekvenser for vores lokale styre ved at forlade konstitueringen fra valget i 2013. Ifølge Venstre selv er det imidlertid ikke dem, der har brudt samarbejdet, "..bl.a. af den simple grund, at det er svært at bryde et samarbejde, som der fra kort tid efter valget ikke er blevet inviteret til og som derfor aldrig har eksisteret."

Venstre pegede på en socialdemokratisk borgmester og sikrede sig samtidig to formandsposter. Det forpligter. Uanset hvad borgmesteren har eller ikke har inviteret til, var det lige så meget Venstres ansvar at opbygge et samarbejde, der kunne række til mere end en halv valgperiode. Og jeg har svært ved at genkende billedet af Venstre som tavs bænkevarmer i hele og halve år.

Nu må vi nok være forberedt på, at et flertal uden om borgmesteren vil lade deres utilfredshed gå ud over arbejdet i kommunalbestyrelsen. Udpegningen til Færgeudvalg og Markedsføringsudvalg blev et besynderligt forløb, hvor Venstre og Konservative brugte deres flertal til at trække sagen unødigt i langdrag. Og jeg har endnu ikke hørt en saglig grund til, at vi andre skulle holdes uvidende til sidste øjeblik om nye valggrupper.

Der er en tydelig forskel i vores syn på, hvordan man overordnet får det bedst mulige ud af arbejdet i kommunalbestyrelsen. Det er indiskutabelt, at flertallet kan træffe beslutning. Men alt det udenom er mindst lige så vigtigt. Hele den politiske kultur påvirker borgernes opfattelse af det lokale selvstyre på godt og ondt.

Hvis vi gør os umage for at forklare og argumentere tydeligt for hver vores standpunkt, kan borgerne gøre sig deres egne overvejelser og afgøre, i hvilken skål de ville lægge deres vægt. Men jo mere de fikse drejninger og smarte finter fylder, desto mere virker det hele som overflade og spilfægteri. Hvordan skal nogen så tage os alvorligt?




Fælleslisten stiller ikke op til kommunalvalget i 2017
Af Frits Andersen 28. april 2016

Foreningen Fælleslisten Samsø har på sit årsmøde besluttet ikke at stille op til kommunalvalget i 2017.

Det er i vidt omfang lykkedes listen at fremme sine mærkesager gennem de sidste seks år. Passagerfærgen til Aarhus er gjort til virkelighed af først arbejdsgruppen fra Erhvervsforum og senere af foreningen Samsø-Aarhus forbindelsen. En anden og mere åben politisk kultur har fået fodfæste, bl.a. i kraft af Marcel Meijer som borgmester.

Endelig er det blevet muligt at drøfte samarbejde med Aarhus på en nogenlunde saglig måde. Vi mener dog, at diskussionen af Samsøs forsættelse som selvstændig kommune også i fremtiden kræver en skeptisk og kritisk vinkel. Det er imidlertid i valgkampen i 2009 og 2013 kun lykkedes os at opnå begrænset opbakning til sådan en tilgang til lokalpolitik.

Vi har selvfølgelig overvejet så at sige at genopfinde vores lokalpolitiske grundlag, også fordi vi så tydeligt har opbakning til dele af vores indsats. Men for os er det mest logisk at runde af. Vi har gjort, hvad vi kunne, i denne ramme.

Vores medlem af kommunalbestyrelsen repræsenterer fortsat Fælleslisten Samsø frem til næste valg, og foreningen er stadig bagland.

Vores lokalpolitiske engagement hører ikke op; det fortsætter bare andre steder.




Cykelsti for enhver pris.
AF Inge-Dorthe E. Larsen 27. april 2016

Er cykelstier en god idé? I sig selv, ja. Var det en god beslutning, Konservative og Venstre stemte igennem? Nej.

Resten af os ville have haft sagen en tur gennem Økonomiudvalget. Jeg er enig i de betragtninger, som SF og S er refereret for i Samsø Posten om økonomisk ansvarlighed m.v. Jeg føjede et par andre vinkler til på mødet.

Det er en løjerlig måde at lægge budget på. Først båndlægger K og V rundt 2 mio. kr., inden færgedirektøren har haft en rimelig tid til at få fartøj m.v. trimmet. Når det så går fint, som vi andre havde tillid til, vil de bestemme ned til sidste komma og uden at tage os andre med i samtalen, hvad pengene skal bruges til. Meningen med at lægge budget er netop at brede alle de gode idéer ud på bordet – og så vælge, hvad der vigtigst. Den proces ville jeg meget gerne have haft tid til.

Og tid til at drøfte det offentligt. I den nye situation med passagerfærge til Aarhus ville vi på nordøen måske have foretrukket en flydebro for pengene. Den debat er det for sent at tage. Men så kan K og V heller ikke tage nordøen til indtægt for, at beslutningen absolut skulle presses igennem her og nu.




Projekt svømmehal efter ekskursion i marts 2016.
AF Inge-Dorthe E. Larsen 7. april 2016

Jeg har gået og ventet på, at nogen af dem, der havde mulighed for at tage med til Vejle og Kolding den 17.3., ville komme med noget konkret. Jeg savner noget, der uddyber den overordnede beretning fra Samsø Posten (på nettet 21.3. Svømmehal på Samsø rykkede et skridt nærmere).

Det her får jeg ud af beretningen: En svømmehal skal tænkes sammen med andre aktiviteter i et center. Man skal have fokus på at drive centeret på en god måde. Turismen skal tænkes med ind fra start. En placering ved Idrætshallen vil give mulighed for synergi med andre aktiviteter.

Det er der bare ikke noget nyt i. De samme udsagn er bragt på banen lokalt, og en del steder rundt om i landet drives der svømmehal i en lignende ramme. Så må det være muligt at skitsere, hvad det er for aktiviteter, der skal give indtægter her på stedet. Én ting er at udtrykke med generelle ord, hvordan det kan organiseres og drives. Men hvis svømmehallen reelt er rykket nærmere, må nogen kunne fortælle, hvad det er for aktiviteter, der her på Samsø skal give indtægter som modvægt til de udgifter, der pr. definition er forbundet med en svømmehal.

Det må også efterhånden være muligt at skitsere, hvor mange medarbejdere med hvilke kompetencer der skal ansættes til at løse hvilke opgaver. Sådan et første - og pr. definition ufærdigt - udspil vil være et fint udgangspunkt. Så kan alle være med til at pege på afledte virkninger og alternative løsninger.

Hvis udvalgsformand Henrik Kjær er citeret korrekt, tror han, at et driftsselskab bedre end kommunen kan drive idrætshal, kultursal og svømmehal med succes. Jeg savner at høre fra udvalgsformanden, hvilke overvejelser der har ført ham til den konklusion.




Svømmehallen, omrids af driftsudgifter
AF Inge-Dorthe E. Larsen 26. januar 2016

Hvorfor bliver jeg ved med at trampe rundt i den med debat om svømmehal?

Det er en vigtig del af Fælleslisten Samsøs grundlag, at vi gerne vil gøre det mere ligetil og oplagt for borgerne at følge med i kommunalbestyrelsens idéer, planer og projekter. Formelt står alle muligheder åbne, indtil noget er vedtaget som punkt på dagsordenen. I virkelighedens verden er det bare meget svært at komme til orde med tvivl og kritik på det tidspunkt. Og der er kun meget kort tid til at sætte sig ind i projektet og overveje konsekvenserne.

Henrik Kjær nævnte idéen om en svømmehal under punktet Eventuelt ved et KB-møde i efteråret. Siden er der ikke kommet mange udsagn til offentligheden fra den kant, og jeg forstår hans svar 24. januar sådan, at det ikke bliver anderledes, før fakta ligger klar. Vi har en anden opfattelse af, hvad det vil sige at inddrage borgerne. Og så må jeg jo gøre det med de oplysninger, jeg selv har kunnet skaffe.

Jeg kan ikke trække på forvaltningen, som en udvalgsformand kan. Så måske har jeg misforstået noget, og måske er nogle oplysninger forkerte. Jeg håber på, at andre i så fald vil rette mig – og i øvrigt bidrage med oplysninger og synspunkter.

Rapporten fra Langeland er det nærmeste, vi har at gå efter lige nu. Og en halvt så stor svømmehal koster desværre ikke det halve, hverken i anlæg eller drift. Varme, el, vand og affald er anslået til ca. 440.000 kr., og det kan vi næppe skære markant ned på. Rengøring kan nok gøres noget billigere end ca. 190.000 kr., hvis den professionelle rengøring kun skal være i forbindelse med åbningstider for offentligheden. Lønudgifter er nemlig den tunge post.

Derfor er det vigtigt, hvilken plads frivillig arbejdskraft skal have. Som vi talte om under sidste runde svømmehal for nogle år siden, vil det være oplagt, at en lokal svømmeklub selv stiller med livreddere, rengøring m.v., når den bruger hallen. Men alle dem, der kan og vil, kan kun være ét sted ad gangen. Og spørgsmålet er, hvor langt vi vil og kan gå ad den vej. FOA har allerede sagt i forhold til Langeland, at de vil gå imod lutter frivillige. Vi er nødt til at overveje logikken i et stort offentligt projekt, der skal få flere til øen, hvis det ikke samtidig giver offentlige arbejdspladser.

Jeg har hørt et forslag om at lukke svømmehallen et par måneder hvert år for at spare på driften. Det vil ikke være særlig godt for hverken skoleelever eller motionister. Og hvis man lader vandet falde i temperatur, skal det varmes op igen. Og nul billetindtægter. Det regnskab må være undersøgt andre steder allerede.

Indtægterne afhænger af antallet af badegæster. Vi kan spørge Ærø, hvad deres erfaring er; det må kunne give os et fingerpeg. Men jeg tror, vi vil være langt fra den indtægt på ca. 875.000 kr., som borgmesteren på Langeland håber på.

Hvis vi deler viden, kan vi gradvis nærme os den årlige udgift til drift. – Udgiften til anlæg er en helt anden historie. – Som borger på Samsø skal man have en chance for at tænke med. Skal vi i givet fald binde os for den udgift i mange år frem, eller er noget andet vigtigere? Den overvejelse kræver tid og plads.




Svømmehal til debat, tak
AF Inge-Dorthe E. Larsen 9. december 2015

Det er meget mærkeligt og nedslående, at Venstre ikke svarer på mine spørgsmål til deres tanker om svømmehal. I kort form var det: Hvilke "eksisterende midler" kan "omplaceres? Mon ikke også Langeland er gået efter lavest mulige energiudgifter? Hvad vil det sige i praksis at "tænke samdrift med Sambiosen?

Så vidt jeg ved, ønsker også Venstre en åben debat, hvor fakta og holdninger fra forskellig side gør det tydeligt for alle, hvem der mener hvad og hvorfor. Det kunne give os alle sammen mere indsigt i emnet. Men det kræver altså flere deltagere.

Og nej, det kan ikke bare være lige meget. Når Venstre bruger indflydelsen fra formandsposten i Social- og Kulturudvalget til at fremme sådan en dagsorden, så er det rimeligt at forlange, at de også melder ud og deltager i en offentlig snak om, hvad der er op og ned. Det er nu, vi har god tid til at drøfte konsekvenserne. Det er nu, vi kan forsøge at få et overblik og veje de forskellige muligheder op mod hinanden. Altså prioritere.

Det kan kun lade sig gøre, hvis Venstre deltager, og jeg har ikke opgivet håbet. I mellemtiden kan vi fundere over, hvor høje driftsudgifter det duer at sige ja til. 400.000 om året? 700.000? Mere? Og hvor meget er vi villige til at tage fra kassen til anlæg, hvis der "mangler lidt" til sidst; 2 mio.? Eller 5? Eller mere? Og så sammenholde de tal med, hvad vi ellers kunne gøre for de samme penge. Altså prioritere. Det skal være nu, hvor vi tænker klart. Ikke i sidste øjeblik og under tidspres. Så bliver det kun for et syns skyld.




Lokalpolitisk flyverskjul
AF Inge-Dorthe E. Larsen 21. november 2015

Under "Midtvejsvalget" i TV2OJ den 19. november brugte jeg udtrykket "lokalpolitisk flyverskjul" om den måde, den lokale afdeling af Dansk Folkeparti har ageret på siden sidste kommunalvalg. Efter udsendelsen diskuterede jeg det med en fra gruppen, men vi blev afbrudt af et interview, og bagefter kunne jeg ikke finde ham.

Jeg ville gerne have fortalt ham, at for mig er lokalpolitik meget andet end valgkamp. Både borgere som enkeltpersoner og forskellige organisationer er vigtige røster undervejs fra valg til valg. De er med til at tale fra de positioner, de valgte måske er mindre opmærksomme på. Og de kan bidrage til en løbende, levende udveksling af synspunkter og argumenter.

Jeg har meget svært ved at forstå, at man som lokalpolitisk interesseret slet ikke føler behov for at skrive et læserbrev eller stille et spørgsmål til kommunalbestyrelsen. Det er indlysende, at det bestemmer man selv. Men når man allerede nu gerne vil tale om måske at skulle sidde i kommunalbestyrelsen efter næste valg, så forpligter det fra nu af - efter min opfattelse.




Tid nok til at få alle med
AF Inge-Dorthe E. Larsen 2. september 2015

Det er ikke så ligetil at håndtere det, vi plejer at kalde "den brede markedsføring af Samsø". Vejen har været lang og kringlet frem til det forslag, som Markedsføringsudvalget (MFU) har lagt frem, og som vi fra Erhvervsudvalgets side har bakket op i grundtrækkene. Den proces er måske også en drøftelse værd, men her og nu vil jeg koncentrere mig om det, der kommer til at ske.

Det var nødvendigt at finde en anden konstruktion i en fart, da Turistforeningen lukkede i 2009. Konstruktionen har fungeret, men dens indbyggede svagheder og "blinde pletter" har givet vanskeligheder og uenigheder undervejs. Det er ikke så underligt, for der er mange og meget forskellige interesser i spil, og det handler om ganske store beløb.

Nu ser det ud til, at der er bred opbakning til en ny måde at organisere tingene på. Så er det for mig at se særdeles vigtigt, at vi går frem i et tempo, hvor alle involverede parter reelt kan tage del i ændringerne.

Som man kan læse i referatet fra Erhvervsudvalgets møde 31.08.2015, skal der sættes væsentligt klarere rammer for det kommende MFU's arbejde, end der hidtil har været. Dels bør vi som kommune have klare formalia at holde os til og henvise til. Dels skal det være tydeligt, at MFU ikke længere skal beskæftige sig med en række emner, som i stedet bliver en opgave for den kommende Turistforening.

Det er et generøst tilbud, der er kommet fra Handelsstandsforeningens bestyrelse, at de gerne stiller sig til rådighed som platform. Det er bestemt også muligt, at det bliver dér, vi ender. Jeg mener bare, vi skal tage os den nødvendige tid til sammen at afklare, hvordan de forskellige arbejdsområder bedst kan håndteres til alles tilfredshed. Der er f.eks. intet til hinder for, at folk fra f.eks. Restauratørforeningen, Handelsstandsforeningen og SOA allerede nu danner arbejdsgrupper, som kan lægge planer for fælles tiltag. Imens kan der blive tid til en eller anden form for større møde - måske med Handelsstandsforeningen og Erhvervsforum som arrangører? - hvor nuværende og kommende menige medlemmer kan få mere indblik i overvejelserne.

Og nej, jeg slæber ikke på fødderne. Det er helt konkret: Skal en ny Turistforening betale for juleudsmykning af Tranebjerg? Hvordan kommer der tilstrækkeligt fokus på detailhandlens interesser, hvis der ikke længere findes en Handelsstandsforening? Hvordan skal kontingentstrukturen være? Hvad skal der stå i vedtægterne? Hvordan forholder vi os til Handelsstandsforeningens nuværende formue? Skal der være nyvalg til bestyrelsen? Skriv selv videre - og lad os mødes!




Nyt navn til færgen - overvejelser om forløbet
AF Inge-Dorthe E. Larsen 7. juni 2015

Forløbet med nyt navn til færgen har været noget fortumlet. Jeg er som før sagt glad for, at kongehuset vil lægge navn til den færge, som er en vigtig del af Samsøs vej væk fra fossile brændstoffer. Men hvis vi her på øen skal skaffe os det overblik, der ikke var muligt midt i den hidsige debat, så er det nu. Ellers kan vi mundhugges de næste to år om, hvad der egentlig skete. Det her er mit forsøg på overblik.

Formålet med nyt navn, dåb og særlige gæster var at få mest mulig opmærksomhed udefra på vores ny færge og rederi. For den enkelte borger kan følelsen af tilknytning til et navn være meget mere betydningsfuld. Som kommunalbestyrelse har vi til opgave hele tiden at se tingene i en bredere sammenhæng.

Navnet M/F Samsø gik videre fra dengang, Samsø Fonden fik bygget færge. I kommunalbestyrelsen studsede vi over navnet, da vi så det første gang på tegningerne, men lod det stå som en slags arbejdstitel. Det var ikke sådan, at vi beslutsomt holdt mund med det; vi var bare optaget af helt andre ting. I lang tid måtte vi igen og igen med kort varsel forholde os til alvorlige forhold, der kunne få gennemgribende, negativ virkning på færgen og dermed rederiets fremtid.

Der er gået meget længere tid, end det oprindelig var planen, fra de første tegninger blev vist frem, og til vi kunne invitere til dåb af færgen. Det trak det ud med dels at få færgen hjem, dels at få endeligt tilsagn fra hoffet. I mellemtiden tog andre navnet til sig som noget blivende; det var i hvert fald jeg ikke opmærksom på.

Den her proces er kun én ud af mange, vi løbende sætter i gang. Administrationen overtager opgaven, og vi går videre til andre ting. Når sagen kommer tilbage til politikernes bord, fortsætter vi i langt de fleste tilfælde i samme retning. Vi har jo haft en hensigt med at starte processen, så kun hvis noget i mellemtiden har ændret sig markant, vil vi spørge hinanden, om vi skal skifte retning - eller ligefrem stoppe.

Hvis det spørgsmål var blevet rejst i forbindelse med dåb af færgen, ville det have været et enten-eller. Vi kunne ikke både gøre det til et offentligt spørgsmål, om færgen skulle have nyt navn eller ej, og samtidig fortsætte drøftelserne med hoffet.

Drøftelserne om det nye navn er foregået mundtligt. Og efter min opfattelse er det præcis her, vi har fejlet. Vi har tilladt os selv og hinanden at forsøge at håndtere dette ene anliggende udenfor dagsordenen. Begrundelsen var rimelig, og når man se på sagens indhold, mener jeg ikke, det er formelt kritisabelt. Men behovet for diskretion blev styrende på en måde, som jeg ikke indså fra begyndelsen af, og som set i bakspejlet er mere end uheldig. Hvis et anliggende ikke optræder som punkt på dagsordenen, kan vi ikke træffe det, vi normalt kalder en beslutning. Vi kan ikke engang sige med sikkerhed, hvem der vidste hvad hvornår. Ikke fordi nogen af os lyver eller tier, men fordi vi glemmer - og tror, at vi husker. Det er ikke godt, hverken for os indbyrdes eller i forhold til borgerne. Jeg husker det sådan, at det på et tidligt tidspunkt blev nævnt for kommunalbestyrelsen på et lukket møde, at man ville forsøge at få en betydningsfuld person til at navngive færgen, gerne en fra kongehuset.

Jeg husker også tydeligt, at vi fik at vide på det omtalte møde i økonomiudvalget i januar, at hoffet nu havde svaret positivt, men af sikkerhedsgrunde udbad sig høj grad af diskretion foreløbig. Eftersom der ikke stod noget på dagsordenen, blev jeg fanget lidt på det ene ben, men jeg tog det for givet, at det ville komme på dagsordenen inden længe. Da det ikke skete, spurgte jeg til det efter nogen tid, og først da gik det op for mig, at der sandsynligvis ville være behov for diskretion en rum tid endnu. Det ville gøre det vanskeligt for os at håndtere sagen på sædvanlig vis. Altså måtte jeg gøre op med mig selv, om jeg ville kræve sagen på dagsordenen straks med risiko for, at det blev opfattet som brud på diskretionen, så hele planen røg på gulvet.

Der var ikke nogen god løsning på det dilemma. Hvis sagen havde drejet sig om at gribe afgørende ind i borgeres liv og vilkår eller ændre fysiske forhold uopretteligt, ville afvejningen have været en anden. Nu drejede det sig om navnet på færgen, og jeg besluttede ikke at tage den risiko på mig.

Det er værd at lægge mærke til, at sagen drejer sig om netop rederiet. Rederiet er en kommunal afdeling, men der er næppe meget i den forbindelse, Statsforvaltningen vil beskæftige sig med. Man kan da godt sige, at vi alle er skibsredere, men reelt er det virksomhedsdrift i et benhårdt marked.

Vi kunne helt klart have håndteret sagen med større omtanke. Men det er en meget speciel og afgrænset sag i et særligt område, og efter min opfattelse er der ikke belæg for en generel bekymring om, hvad Økonomiudvalget ellers kan finde på.




Spor af politisk kultur
AF Inge-Dorthe E. Larsen 25. februar 2015

Endnu en gang (24.2.2015) har vi i kommunalbestyrelsen diskuteret 3-projektet, der i oktober blev lagt ind i et samlet program for områdefornyelse med titlen Kultursporet i Tranebjerg.

Fælleslisten Samsø er som jeg også skrev i november - ikke principielt imod hverken fitness, kombibibliotek, kultursal eller gode trafikforhold. Men rammen for projektet er den Udviklingsplan, vi sagde ja til i 2010, og så duer ikke, at udvalgsformand Henrik Kjær på væsentlige punkter gør tingene på sin egen måde.

Det blev sagt ligeud under debatten af enkelte i kommunalbestyrelsen, at de ser hans fremgangsmåde som "politisk mod". Hvorimod den kritiske indstilling, som jeg og Ulla Holm gav udtryk for, blev omtalt som at "sidde og surmule". Det er ikke noget nyt, at vi har forskellig politisk kultur, men det er da underligt at skulle høre på.

For mig at se er der ikke noget modigt ved at bruge sin politiske indflydelse til bl.a. at undgå en åben debat i god tid om, hvordan vi bedst kunne få gavn af de sidste kvalitetsfondsmidler, overskud fra diverse konti og midler til områdefornyelse.

Tværtimod er jeg overbevist om, at Samsøs fremtid som et levende samfund året rundt afhænger mindre af fine bygninger og mere af vores evne og vilje til at turde drøfte også de bøvlede ting åbent og konstruktivt.




Udmeldinger
AF Inge-Dorthe E. Larsen 5. januar 2015

Valget i november 2013 betød, at der kom flere nye folk ind i kommunalbestyrelsen. Fælleslisten Samsø var desværre ikke med i konstitueringen denne gang, men alligevel så jeg muligheder for en god udvikling.

Jeg synes, at Marcel Meijer som borgmester har fortsat den åbne linje fra sidst. Vigtige oplysninger kommer hurtigt videre til os og - så vidt muligt - borgerne generelt. Og jeg sætter pris på, at borgmesteren er klar i mælet, også når hans synspunkter er mindre populære. Tilsammen giver det et udmærket grundlag for debatter med indhold, hvis vi vil.

Men jeg havde forventet, at de nye medlemmer i langt højere grad ville melde ud offentligt. Jeg har svært ved at forstå logikken i, at man først fører en valgkamp med markante udtalelser om dette og hint, tilkæmper sig poster og derefter kun sjældent lader høre fra sig.

Det behøver ikke altid handle om at sætte en debat i gang. Men for den, der ikke lige kender nogen, der kender nogen, er det noget af en opgave at have overblik over de mange tiltag og forløb i kommunen. Det ville have været fint at høre fra de repræsentanter, kommunalbestyrelsen har udpeget dels til Billedkunstrådet, dels til Midttrafik. Og det er en ret passiv tilgang, når formændene for kommunens stående udvalg mest giver sig til kende ved de faste pressemøder med Samsø Posten.
Hvad er der sket?
Hvad er der undervejs?
Hvad har de af planer på kort og lang sigt?

Jeg synes, det forpligter, når man indtager en post med indflydelse. Og nej, ingen af os kan afgøre, hvad der er rigtigt og forkert i den sammenhæng. Jeg er bare overbevist om, at flere udmeldinger kunne give krudt og gejst til det lokale selvstyre.
Og det er vi måske ikke enige om.
Måske.




Kultursal i huj og hast
AF Inge-Dorthe E. Larsen 13. november 2014

Nu er der truffet de beslutninger, der skal til for at bygge kultursal, café o.s.v., men ikke med opbakning fra Fælleslisten. Det har nogen undret sig over.

Det var en vigtig del af den oprindelige plan for projektet, at de kommende brugere - vi der bor på Samsø - skulle være med. Ikke først når bygningerne stod der. Ikke først når de vigtige beslutninger var truffet, men længe før. Sådan foregik det også, da idrætshallen skulle bygges om, så bl.a. skytter, fitness og de unge fik mere plads.

Men da vi nåede til biblioteket, mente formanden for Social- og Kulturudvalget, at vi skulle have pengene på plads først. Vi forsøgte fra Fælleslistens side at skubbe på, og vi pegede på indholdet i planen, men det hjalp ikke. Derfor endte det med en pokkers stram tidsfrist og begrænset indflydelse fra brugere og medarbejdere. Vi har efterfølgende gjort det helt klart, at den fremgangsmåde ikke stemmer med den plan, vi har sagt ja til.

I denne afsluttende runde er det gået på samme måde, bare værre. Der er ikke gjort forsøg på at sætte noget som helst i gang, der kunne pege frem mod en mødesal for skolen og et cafeteria - eller noget i den retning. I mellemtiden er der søgt midler til områdefornyelse med det klare formål at løfte 3-projektet over den sidste revle. Kommunalbestyrelsen er ikke på forhånd blevet orienteret, og slet ikke spurgt, om vi syntes, at netop Tranebjerg trænger mest til fornyelse.

Et af de vigtige argumenter for 3-projektet var i sin tid, at vi ellers måtte give slip på midlerne fra Kvalitetsfonden. Men reelt var det allerede fra juni 2013 muligt at bruge de penge meget friere end før. Den oplysning fik vi bare først, da alt var lagt til rette for sidste runde i det store projekt.

Sådan en proces er for os at se meget langt væk fra den oprindelige plan, og derfor stemte vi imod.

Nu er afgørelsen truffet, og vi må få det bedste ud af situationen. Men det var træls at få bekræftet ved borgermødet onsdag aften, at der er bunker af uafklarede spørgsmål, som vi skal finde svar på i løbet af alt for kort tid. Alt det fine med "fleksibilitet, åbenhed, robusthed og involvering i en åben plantænkning" bliver en anden gang. Og det er ærgerligt, når vi faktisk kunne have fået det hele med, hvis vi ville.




Pakkeløsning med knuder på gavebåndet
AF Inge-Dorthe E. Larsen 17. oktober 2014

Fælleslisten forsøgte at rokke ved udkastet til budget for 2015 med et par ændringsforslag, men uden held. Det ene forslag gik imod den "pakkeløsning" i budgettet, hvor 700.000 kr. skulle gå til en kommunikationsmedarbejder på Erhvervs- og Turistcenteret, en ny hjemmeside og mere markedsføring af øen. Vi foreslog i stedet ny hjemmeside og 500.000 kr. til markedsføring.

Vi har nedlagt ikke så få stillinger i løbet af de seneste år. Derfor undrer det mig, at et flertal er klar til at oprette en ny stilling på det her grundlag. En fast medarbejder vil være godt for afdelingen. Men er det vigtigst at styrke netop kommunikation? Det ville f.eks. gavne vores erhvervsservice, hvis vi ansatte en person med solid viden og egen erfaring fra drift af selvstændig virksomhed.

Medarbejderen skal "indgå i arbejdet med markedsføring af Samsø bredt". Men allerede for et år siden foreslog afdelingen sammen med arbejdsgruppen MFU, at vi overvejer strukturen og måske skiller markedsføring ud. Så forsvinder den omtalte synergieffekt, og derfor burde det have været afklaret først.

Pakkens indhold er kun beskrevet i store træk, og det blev tydeligt allerede i debatten, at vi har forskellige opfattelser af, hvad der skal ske i praksis. Hvad er "et nyt hjemmesidekoncept". Skifte platform? Anvende Go Basic? Nye billeder og flere positive vinkler? Formanden for Erhvervsudvalget (som Erhvervs- og Turistcenteret hører under) mente ikke, at 100.000 kr. ikke ville række til en ny hjemmeside. Men det beløb er anført af afdelingen selv.

I forhold til hjemmesiden er der en blind makker. Hvis siden skal blive brugervenlig, skal alle ansatte løbende være opmærksomme på nye og forældede oplysninger og give besked videre i systemet. Det er næppe ligetil at finde overskud til også den opgave.

Fra Fælleslistens side har vi flere gange forsøgt at mere indsigt i, hvordan midlerne bliver brugt i Erhvervs- og Turistcenteret. Det er undertiden blevet opfattet som mistro og kritik, men bedre indsigt kunne netop give mere gennemarbejdede politiske tiltag. Vores udfordring er ikke blevet mindre med det nye tiltag.




Bump på vejen frem til ny erhvervsstrategi
AF Inge-Dorthe E. Larsen 17. august 2014

Da vi havde møde i Erhvervsudvalgets mandag d. 11.8., blev vi enige om at sætte udkastet til erhvervsstrategi på dagsordenen én gang mere.

Spild af tid? Det synes jeg ikke.

Det er mit indtryk, at hele udvalget er opsat på at den nye strategi skal give mening for så mange som muligt. Så det tager vi os tid til at få diskuteret på plads.

Det er ikke hele arbejdet med strategien, der fungerer lige godt. I juni havde vi workshop med bl.a. Innovationsrådet, og vi havde konsulenter udefra til at styre forløbet. Erhvervsudvalget havde i forvejen sagt ja til et såkaldt arbejdsgrundlag, der bl.a. beskrev, at der ved workshoppen skulle "udarbejdes målbare mål, indsatsområder og vækstinitiativer inden for de valgte fokusområder". I stedet tog konsulenterne os gennem endnu en runde med "Fortæl om din idé".

Den kommende strategi gør ingen forskel i sig selv. Det er helt afgørende, at vi samtidig arbejder systematisk med de her ting. Hvis tre-fire personer sidder om køkkenbordet og drøfter deres eget projekt, er der automatisk en sammenhæng. Men vi er en ganske stor flok, der skal finde en fælles rytme, og det kræver klarhed og logik i, hvornår vi snakker overordnet, og hvornår det gælder detaljer. Vi har også brug for måder at komme videre med bare nogle af idéerne, hvis ikke det skal sætte sig som skuffelse. Og dét har vi slet ikke brug for!




Hele øens skole, men hvordan?
AF Inge-Dorthe E. Larsen 26. maj 2014

Ved mødet på skolen den 20. maj om reformen fik vi grundig oplysning om, hvordan rammen bliver for næste års skemaer. Det er et stort og kompliceret puslespil, som skolen nu har fået på plads for elever og lærere. Jeg tager hatten af for indsatsen og ønsker god arbejdslyst til de næste skridt.

Men jeg forstår ikke, at formanden for Social- og Kulturudvalget fandt det passende med en lille times information fra skolens leder, spørgsmål fra salen og så tak og farvel, fordi nu skulle der være valg til skolebestyrelsen. Vigtige ting, ja, men uheldig planlægning, for da var snakken lige ved at komme i gang. Jeg havde andre forventninger, da jeg sagde ja til en tidsplan med bl.a. et borgermøde den 20. maj.

Der er 117 måder at afvikle et borgermøde på, og den gode løsning hænger tæt sammen med emnet. Det er en stor og væsentlig opgave i kommunen lige nu at få omsat skolereformen til virkelighed. Det er en oplagt lejlighed til en bredere snak om øens skole, og vi burde benytte os af den.

Selvfølgelig skal skolelederen på banen ved sådan et møde. Derudover kunne man f.eks. have bedt borgmesteren fortælle, hvordan han mener, skolereformen kan gøre en forskel for udviklingen i Samsø Kommune. Man kunne have lagt op til korte udsagn fra andre sider, f.eks. lærerne og eleverne. Udvalgsformanden kunne fortælle, hvordan forløbet skal være frem til vedtagelse af skolepolitik til efteråret.

Den bredere snak kommer sjældent, hvis ikke vi lægger op til det.




Hvordan skaber vi "en bedre skole"?
AF Inge-Dorthe E. Larsen 15. maj 2014

Vores lokale folkeskole skal omdannes - eller reformeres, som det hedder. Det er meningen, at den skal blive bedre og mere tidssvarende. Børnene skal trives i skolen, og de skal blive så dygtige, som de kan, uanset hvordan deres forældre havde det med at gå i skole. Nogen protester? Næppe. Men når de indlysende rigtige tanker skal omsættes til virkelighed, bliver det straks mere bøvlet. For skolen er det et særligt pres, at mange ting skal laves om på én gang og på kort tid.

Der står meget i reformen om at måle og evaluere. Vist er det godt for børn at blive mødt med forventningen om, at de gør sig umage. Men jo mere, der er fokus på netop det, der snildt kan måles, desto mindre plads bliver der til alt det, der er sværere at sætte på formel. Og det er trods alt dér, samspillet mellem lærer og elev for alvor rykker ved noget.

Sløjd og håndarbejde bliver erstattet med et nyt fag, Håndværk og design, og her skal der "arbejdes med innovation og entreprenørskab". Det er avancerede begreber fra et helt andet felt; hvem byder ind med en lynhurtig definition på dem? Næ, heller ikke mig. Og hvis skolen kan klare på 3 timer om ugen at lære en elev i 4. klasse at håndtere værktøj og materialer, uden at påhitsomheden og foretagsomheden går tabt, er det i sig selv en præstation. Måske er det bare det, de mener?

Generelt bliver det sådan, at "de praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag". Altså ikke f.eks. faget musik for musikken selv, men fordi det er godt for noget andet. Ikke et ord om, at det er et grundlæggende menneskeligt træk at udtrykke sig i musik, og at musik er en vigtig del af vores kultur.

Jeg håber, vi kan blive enige om en lokal skolepolitik, der vil andet og mere end at gøre eleverne klar til et arbejdsmarked.




Samsø Havvind A/S - et godt sted at starte
AF Inge-Dorthe E. Larsen 17. marts 2014

Som ny kommunalbestyrelse (KB) skulle vi udpege en person til at repræsentere os i Samsø Havvind A/S (SHV). Det er det selskab, der startede parken af havvindmøller syd for Samsø. Siden april 2002 har jeg selv været med i SHV som observatør for mølle 1, vores andelsmølle.

Socialdemokratiet og Venstre har med flertal udpeget Per Søgaard, der ikke længere sidder i KB. Det er meget ærgerligt og vanskeligt at forstå, at hverken borgmester eller viceborgmester vil bruge tid og kræfter på SHV. Her er nemlig et gennemprøvet samarbejde med konkrete resultater mellem kommunen, Landboforeningen, Erhvervsforum og Samsø Energi- og Miljøkontor.

Nu står vi uden et indlysende sted at sætte projekter i gang, når vi skal videre med Fossilfri Ø. Det virker bestemt ikke fornuftigt. Vist kan vi lave nye organisationer, men hvad i alverden er logikken i det?




Kommentar til redaktør Morten Christensens indlæg
AF Inge-Dorthe E. Larsen 22. januar 2014

Efter at have læst din kommentar den 15. januar synes jeg stadig ikke, at det er en god idé at støtte og fremme anonymitet i debatten med et tiltag som "Debattørerne". M.h.t. dit politiske tilhørsforhold har jeg måske ikke udtrykt mig klart, så jeg prøver igen:

Du har argumenteret for, at Samsø Posten spiller en vigtig rolle i det lokale demokrati. Redaktionen er sikkert præcis så politisk broget, som du beskriver, og der er sikkert et tæt samarbejde. Men i sidste ende er det dig, der ejer og redigerer Samsø Posten. Du er arbejdsgiver og ansvarshavende. Du kan afgøre, hvad der bringes og hvordan, og du kan fremhæve et emne i en leder. På den måde har du i vores øsamfund særlig mulighed for at påvirke den offentlige mening.

Du har betonet, bl.a. lige før valget, at Samsø Posten ikke er et partipolitisk organ. Det er heller ikke min påstand. Men når du fremhæver den oplysning, bør du også fortælle, at du selv er aktiv deltager i lokalpolitik. Ellers er billedet ikke dækkende, uanset hvilket parti der er tale om. Som nævnt opsøgte og bragte Samsø Posten den tilsvarende oplysning om Fælleslistens bestyrelse, så der er ikke noget specielt i det.

Du skriver, at "flere fra Fælleslisten foretrækker at flyve under radaren m.h.t. landspolitisk ståsted og dermed livssyn". At flyve under radaren gør man for at skjule sig. Det gør jeg ikke; jeg er ikke medlem af noget landsdækkende parti. Og for mig kommer livssynet først.




Kommentar til nytårshilsen fra redaktør Morten Christensen, Samsø Posten
AF Inge-Dorthe E. Larsen 9. januar 2014

På Fælleslisten Samsøs vegne siger jeg tak for Morten Christensens ønske om, at kommunalbestyrelsen må have held med opgaven.

Ja, bredt samarbejde er stadig vigtigt. Men det er værd at huske på, at samarbejde ikke er lig med enighed. Og indædte diskussioner er ikke lig med mangel på samarbejde. Vi er netop forskellige politiske grupper, fordi vi ikke har helt samme forestillinger om, hvad et godt liv og et godt samfund er.

Derfor er den offentlige debat en væsentlig del af folkestyret. Man gør rede for sin holdning og bakker den op med argumenter. De, der ikke er enige, kommer med modargumenter; dem forsøger man så at tilbagevise. Flere kan deltage fra sidelinjen, og hvis debatten føres på en sober måde og holder sig til emnet, kan alle få bedre indblik i de forskellige synsvinkler.

I bedste fald kan der til sidst træffes et valg på et solidt grundlag.

I den proces er et tiltag som "Debattørerne" ikke til gavn. Der var ikke et eneste navn bag spørgsmålene, hverken i de breve og mails, jeg modtog, eller da materialet blev trykt. Det bliver en sær debat, hvis vi accepterer, at nogen kan deltage anonymt.

Det var vel også oplagt, om Morten Christensen havde skrevet i Samsø Posten, at han blev valgt ind i bestyrelsen for den lokale afdeling af Dansk Folkeparti. Det svarer da til de oplysninger, som Samsø Postens medarbejder bad om fra Fælleslistens årsmøde.

Opgaven er - igen og igen - at komme fra uenighed frem til en beslutning, vi kan samarbejde om. Det gælder både i og udenfor kommunalbestyrelsen. Den debat, der skal hjælpe os på vej, har brug for klarhed, ikke formummede skælme.




Kom ind i kampen!
AF Frits Andersen 1. november 2013

Kære Marcel.

I kap. 3 af din læsebrevsføljeton opfordrer du til, at man holder op med at male sorte billeder af kommunens økonomi og i stedet "kommer ind i kampen", dvs. kampen for at få rødt flertal i den kommende kommunalbestyrelse.

Jeg synes omvendt det nærmer sig det uansvarlige, når du i den lange fortælling undlader at forholde dig til det væsentlige: På hvilken måde - blot i korte træk - vil du i de kommende år finde budgettets millionbesparelser? Først når du har gjort det, er du for alvor inde i kampen, og vi kan begynde at diskutere, om det er realistisk at fortsætte som selvstændig kommune.

Desuden er det i mit og Fælleslistens perspektiv ude af trit med virkeligheden at tale om rødt flertal: De kæmpemæssige udfordringer, der ligger foran os, kræver tværtimod samarbejde mellem ALLE partier.

I kap. 2 af føljetonen skriver du, at spørgsmålet om sammenlægning eller selvstændighed efter din mening er en trossag.

Vi mener omvendt, at det er muligt at komme længere end til trosbekendelser: Som du jo godt ved, foreslår vi, at der nedsættes et udvalg med deltagelse af folk fra Byrådet i Aarhus og Kommunalbestyrelsen på Samsø samt inddragelse af Indenrigsministeriet.

Udvalget udarbejder i løbet af et halvt år en rapport efter samme model, som blev benyttet ved kommunalreformen. Rapporten afklarer en lang række spørgsmål, så politikerne i de to kommuner får en konkret viden om alle væsentlige forhold, herunder f.eks. ø-støtten, i stedet for de evindelige gætterier, som ikke bringer os videre.

Endelig er din føljeton desværre præget af vildledende information. F.eks. nævner du størrelsen af administrationen som et forhold vi selv kan gøre noget ved: Der er rigtignok sket positive ændringer, men du forbigår, at Samsøs placering som en kommune med et af landets største administrationsudgifter pr. indbygger skyldes et strukturelt vilkår, som vi netop ikke kan gøre meget ved: Administrationen kan ikke være mindre, hvis den skal løse opgaverne forsvarligt; og samtidig falder befolkningstallet.

Og så er Aarhus i øvrigt placeret i den abolutte top for kommunal service i KORA-rapporten august 2013 "Kommunal benchmarking: Service og produktivitet i 94 kommuner", hvor der inddrages mere end 40 indikatorer i sammenligningen.



Erhvervslivet og politikerne
AF Inge-Dorthe E. Larsen 1. november 2013

Det er godt at lægge en plan, når man er mange mennesker, der vil udrette noget sammen. Og det er en kunst i sig selv at lægge en fornuftig plan, der passer til menneskene og hensigten.

Lige inden den tidligere kommunalbestyrelse trådte af, vedtog de en plan for arbejdet fremover med erhverv, turisme og bosætning. Det var en vigtig del af planen at få et tættere samarbejde mellem politikere, erhvervslivet, foreninger o. lign. og de såkaldte "ildsjæle".

Det tog tre år, før vi i september 2012 fik dannet Samsø Innovationsråd, som skulle samle parterne. Vi vedtog, at rådet skulle mødes mindst to gange om året, og at de i marts 2013 skulle tage fat på en ny strategi for erhvervsudvikling. Siden har rådet holdt ét møde i december 2012, og strategien dækker kun tiden frem til nytår.

Jeg må desværre give de borgere ret, som siger, at det er for ringe. Økonomiudvalget sidder i rådet for kommunalbestyrelsen; hvad har de sagt eller gjort for at få planen ført ud i livet? Uanset hvilke fornuftige overvejelser udvalget har gjort sig, er det ikke i orden bare at lade være med at gøre det, vi har vedtaget.

Der har været masser af aktivitet i afdelingen. Men det er et stort demokratisk problem, at koblingen til politikerne er blevet så svag, når alle samtidig taler varmt og ivrigt for udvikling af erhverv. Ingen af os kan udrette mirakler, men vi er valgt, for at vores politiske hensigter kan slå igennem i kommunens aktiviteter. Så skal vi være koblet på - ikke af.

I Fælleslisten Samsø mener vi, at planen trænger til et grundigt eftersyn, så den passer bedre til os her på øen og til det, vi gerne vil udrette.


Økologi og sammenlægning
AF Frits Andersen 25. oktober 2013

Bent Degn har i Samsø Posten stillet en række gode og relevante spørgsmål til partierne om deres holdning til økologi. Fælleslisten Samsø mener, at Foreningen Økologisk Samsø har taget et flot initiativ. Tiltagene er både konkrete og visionære, når der dannes indkøbsforeninger og skabes rammer, så vordende økologiske landmænd kan gøre sig praktiske erfaringer på Samsø, etc.

Der er masser af gode grunde til at formulere en økologisk politik og målsætning. Men spørgsmålet er, om Samsø KOMMUNE magter sådan en storstilet satsning nu. Vi ved fra VEØ-projektet, at det kræver bred opbakning fra folk på øen for at lykkes, og lovgiverne skal være villige til at hjælpe projektet på gled.

Lejre kommune har f.eks. opbakning fra den lokale landboforening og Fødevareministeriet (også økonomisk) til sammen med den enkelte landmand at tjekke muligheden for at lægge om til økologisk drift. Måske fordi Lejre leverer 90% af Roskilde kommunes drikkevand.

Mere økologi i kommunens køkkener er nemmere at gå til, men det betyder flere udgifter. Hvis man som kandidat taler for at fremme økologi på det felt, må man samtidig fortælle, om taksterne skal stige, eller hvor pengene ellers skal hentes. Plejehjemmet? Eller skolen? Eller - ?

Når valgets hovedtema er spørgsmålet om sammenlægning med Aarhus Kommune, må det nævnes, at Aarhus i januar 2013 besluttede, at 60% af maden i kommunens køkkener skal være økologisk i 2020. De har modtaget over 11 mio. kr. i støtte til en omlægning, hvor Københavns Madhus hjælper med kurser, omstilling af indkøb osv. Som landets næststørste kommunale indkøber af mad er Aarhus på den måde med til at øge arealet med økologisk landbrug i Danmark.


En visit er ikke, hvad der skal til
AF Inge-Dorthe E. Larsen 11. oktober 2013

I Fælleslisten Samsø er vi glade for, at logikken i vores synspunkter gør indtryk på vælgerne - og nu også på andre i kommunalbestyrelsen. Men SF’s forslag om at sende Økonomiudvalget på visit i Aarhus ville kun have berørt overfladen af et stort og vigtigt emne.

Det duer ikke, når der er behov for netop en grundig afdækning af en lang række forhold. Ellers vil debatten om selvstændighed stadig skulle foregå på grundlag af gætterier og luftige betragtninger. Det kan ingen af os være tjent med, som økonomien ser ud i Samsø kommune.

Her seks uger før kommunalvalget er der heller ingen af parterne, der kan vide, hvem der stadig spiller en rolle efter 1. januar. Det er ikke det rigtige tidspunkt at lægge grunden til et længere forløb, der bør præges af engagement og gensidig tillid.

Det er derimod et oplagt tidspunkt at tage en saglig debat med vælgerne om dette emne - og mange andre. Det ser vi frem til at kunne gøre på de kommende valgmøder.


Ikke for enhver pris!
AF Steen Brorsen 3. oktober 2013

Denne korte sætning hænger ofte svævende i luften, når debatten har handlet om Samsø som selvstændig kommune eller ej. Modstandere af en sammenlægning med Aarhus runder gerne deres argumentation af med ordene: "Jeg vil bevare Samsø som en selvstændig kommune, men ikke for enhver pris".

Mit spørgsmål er nu: "Hvilken pris?"

Altså hvor går grænsen for hvad der er acceptabelt i bestræbelserne for at få kommunens økonomi til at hænge sammen?

Jeg mener grænsen er nået, da det konstant voksende krav om besparelser forhindrer politikerne i en væsentligt del af deres opgave: At tænke visionært, at fastlægge strategi og opstille målsætninger for erhvervsudviklingen på øen.

Flere arbejdspladser er nøgleordene hvis udviklingen skal vendes. Selv om iværksættertrangen blandt samsingene er stor, så evner vi ikke selv at skabe det antal arbejdspladser der skal til, for at sikre et befolkningstal der kan bære kommunens økonomi.

Nogle mener, at vi bor I et udkant område. Andre, at det ikke er så dårligt endda, for der er andre kommuner der har et værre. Men ambitionsniveauet skal efter min mening sættes meget højere.

Vi har potentiale til mere, men vi er nødt til at kigge ud af boksen. En forhandling med Aarhus kommune om sammenlægning skal naturligvis også omhandle en fælles vision for erhvervsudviklingen. En strategi, hvor samske virksomheder og iværksættere netværker med driftige folk i Aarhus kommune og erhvervsliv - folk der kan påtage sig en mentorfunktion for os, kan være vejen frem.

Husk at spørge din lokalpolitiker hvor hans/hendes grænse går. Hvis alle har defineret den, så bliver debatten om sammenlægning med Aarhus mere saglig og konkret.


Kære Vinni og Venstre
AF Frits andersen 2. oktober 2013

Selv tak for debatten, og tak for at vi med din hjælp fik sat det rigtige årstal på sammenlægningen til Samsø Kommune i 1962. - Det er længe siden, men det kunne nu være rigtig spændende, hvis nogle vil fortælle om erfaringerne fra dengang.

Men du taler uden om det vigtigste: Man kan ikke sikre faglig og økonomisk bæredygtighed for kommunen blot ved at ønske og håbe det. Kandidaterne til kommunalvalget skal jo hverken være optimistiske eller pessimistiske, men realistiske. Dvs. forpligtet på at forholde sig til virkeligheden, også når den er vanskelig. De store besparelser, jeg nævner i SP den 28.9, er rigtignok skræmmende, men ikke en "skræmmekampagne", som du skriver. For det er kommunens egne budgettal.

Pointen: Hvis du og Venstre uanfægtet vil have, at Samsø skal fortsætte som selvstændig kommune, uden i tide at undersøge alternativer, så må I jo pege på nogle områder, hvor I vil finde budgettets nødvendige besparelser på 28 millioner. - Er det 'kan'-opgaver som økomuseet og naturskolen eller den kommunale del af turistinformationen, man tænker på at skære væk? Og da selv nedlæggelse af disse for øen så dyrebare områder langtfra rækker nok, vil man så skære i ’skal’-opgaver som skole og ældrepleje, og er det overhovedet muligt uden at komme i karambolage med loven?

I øvrigt er det glædeligt, at Venstre er positivt stemt over for færgeforbindelsen til Århus.


Tidligere Debatindlæg


Tilbage