Tidligere Debatindlæg

En anstændig service – også for fremtidens ældre?
AF Frits Andersen 27. september 2013

Ingen kan være uenig med Vinni Østerbæk, når hun i et læserbrev i SP 25.9 skriver at Samsø er en naturskøn perle i Kattegat, som vi skal kæmpe for at bevare. Det er derfor vi bor her. Det er heller ikke overraskende, at hun mener turismen, bosætningen, væksten osv. skal styrkes – for det mener alle opstillede kandidater uden undtagelse. Men hun begrunder ikke sit synspunkt om, at det kun er ved at værne om Samsø som selvstændig kommune, at vi kan respektere disse værdier og vores ældre medborgere.

Samsøs egenart som natur og kultur har kun lidt eller ingenting at gøre med arten af den kommunale administration. Samsøs kulturelle identitet bestemmes først og fremmest af, at det er en ø med vand udenom. Dernæst skabes den kulturelle identitet af de mennesker, der bor her, unge og gamle, og deres liv og historier samt af den udveksling med verden udenfor, som alle øer drager livsvigtig næring af. Det er der ikke noget nyt i. Sådan har det altid været og sådan bliver det ved med at være. Før og efter kommunalreformen i 1970, hvor sognerådene blev lagt sammen til én kommune, og sådan vil det også være, hvis kommunen en gang til skal lægges sammen til en større enhed. De fællesskaber, der udgør Samsø som samfund, er ikke lig med Samsø Kommune.

Samsø Kommune har netop skullet spare 12 millioner, og man kunne læse i SP den 17.9 at udgiften til ældre er faldet med 50 % på bare 4 år med forringelser af serviceniveauet til følge. I 2015, 2016 og 2017 skal der ifølge seneste budget skæres yderligere 28 millioner! – Når mange af de ældre medborgere, jeg kender og respekterer, ikke mener at en selvstændig kommune er det eneste saliggørende, så er det øsamfundet som helhed, de er bekymret for. Men med de forventelige store serviceforringelser på ældreområdet i de kommende år vil bekymringen risikere at blive meget kontant at føle på.

Spørgsmålet er om kandidaterne til kommunalvalget ikke respekterer vore ældre medborgere bedre ved at forholde sig til konkret og ansvarligt til denne økonomiske realitet?

Stor interesse for sammenlægningsdebat
AF Frits Andersen 18. september 2013

For Fælleslisten Samsø er det glædeligt, at partierne udviser stor interesse for spørgsmålet om Samsø som hhv. selvstændig eller sammenlagt kommune. Ikke mindst det seneste års besparelser og kommende fyringsrunder pga. nedgang i befolkningstal har rejst det helt grundlæggende spørgsmål: Hvor stor er selvbestemmelsen egentlig, når de statslige rammer for selvstyret bliver stadigt strammere, en del af opgaverne er udlagt i samarbejdsaftaler med større kommuner og råderummet for resten er kraftigt begrænset på grund af økonomien?

Stig Ove Andersen fra Liberal Alliance diskuterer spørgsmålet i et læserbrev den 30. august, men om han synes en sammenlægning lyder som ”skøn musik” eller ej er ikke til at afgøre? Han undrer sig over, at Fælleslisten ikke for længst har nedsat den arbejdsgruppe vi foreslår til belysning af fordele og ulemper ved en sammenlægning, men svaret er jo – trist nok – at der ikke har været flertal for at tage dette skridt, selvom prognoserne for Samsø, som han skriver, har været kendt i årtier.

Men spørgsmålet står helt i centrum for Liberal Alliances mærkesager: ned med skatten, op med væksten og afbureaukratisering. Samsø ligger helt i top med skatter og afgifter, helt i bund når det gælder kommunens vilkår for erhvervsliv, og Samsø har en administration, der i forhold til antal skatteydere er alt for stor, men samtidig for lille til at løse opgaverne.

Jette Søgaard fra Enhedslisten ved heller ikke, hvad hun i læserbrev den 10.9 skal mene om spørgsmålet, men ønsker en bred folkelig debat. Dette var også, hvad rigtig mange ønskede op til strukturreformen med forslaget om en folkeafstemning, der som bekendt blev afvist. Problemet er imidlertid at få gjort en sådan debat konkret og forpligtende, hvad der kræver både deltagelse, åbenhed og mod af de folkevalgte.

Fælleslisten Samsø foreslår, at den kommende kommunalbestyrelse i samarbejde med Aarhus Kommune nedsætter en arbejdsgruppe, der over 6 måneder udarbejder en fælles vision for en sammenlagt kommune, herunder hvad sammenlægningen betyder for service, skat, kommunale jobs på øen, færger, ’kan’-opgaver som Naturskolen og Økomuseet. Denne vision kan så sammenholdes med en vision for Samsø som selvstændig og i øvrigt behandles i offentlig og kommunalpolitisk debat.

Tilpasning
AF Frits Andersen 12. september 2013

Samsø kommune har været gennem drastiske og til dels uforudsete besparelser, senest med det nette beløb af 12 millioner kr. Det har i sagens natur været besværlige forhandlinger om, hvor det gør mindst ondt at skære, når valget står mellem enten serviceforringelser eller fyringer og dermed øget belastning af de medarbejdere, der er tilbage. Det er den udvikling, som Carsten Bruun og Henrik Kjær foretrækker at kalde ”tilpasning” frem for ”besparelse”.

Per Urban Olsen og Jørn C. Nissen glæder sig over, at Samsø Kommune ikke har fået tilskud fra Vestagers særpulje til vanskeligt stillede kommuner, for så er der jo andre kommuner, der har det værre. Men det løser jo ikke Samsøs problemer. Opgaven må være at vurdere situationen så realistisk som muligt, herunder blive meget bedre til at forudsige budgetterne fremover.

Marcel Meijer foreslog i foråret, at man skulle få udarbejdet scenarier for kommunens fremtidige udvikling fx 2-4-6 år frem i tiden. Man vil få mere realistiske budgetoverslag ved at tage bestik af bl.a. den forventede befolkningsudvikling i stedet for at håbe det bedste.

Per Urban Olsen opfordrer i samme læserbrev til, at man indhenter erfaringer fra de sammenlægninger, der blev resultatet af seneste strukturreform. Det synes vi i Fælleslisten Samsø er et rigtig godt forslag: Man kunne jo blive klogere på både vanskeligheder og muligheder i en sammenlægningsproces, og man kunne inddrage nogle af de kyndige folk, der har medvirket ved evaluering af strukturreformen.

Ved at bygge på viden kan der komme mere kød på diskussionen om selvstændighed versus sammenlægning. Hvis man desuden får udarbejdet visioner for Samsø som hhv. selvstændig eller sammenlagt kommune, vil man være langt bedre rustet over for en usikker fremtid.

I kommunens strategi for erhvervsudvikling er målet i 2013, at befolkningstallet er 4.300. Det er udtryk for optimisme, men ikke en vision. Det seneste befolkningstal fra den 2.9 2013 er på 3.777, det laveste nogensinde. En vision bygger på en omhyggelig afdækning og undersøgelse af mulige, men realistiske scenarier. – Måske skulle man overveje at tilpasse strategien?

Markedsføring af rederiet og øen - hvem og hvordan?
AF Inge-Dorthe E. Larsen 10. september 2013

Når vores kommunale rederi går i gang, skal det markedsføre sig selv og øen. Hvad så med den markedsføring, der sker nu, og som betales af erhvervslivet og kommunen? Skal der arbejdes dobbelt, side om side eller hvordan?

På Økonomiudvalgets dagsorden til tirsdag den 10.9. er der et forslag om ny struktur for markedsføring. Der er mange gode betragtninger i forslag og bilag, men det virker bagvendt at beslutte ny struktur lige nu. Så får vi jo ikke den kommende rederidirektørs professionelle viden og erfaring med i overvejelserne.

Hvis vi giver os tid, kan vi også brede grundlaget for beslutningen ud. Der er gjort rede for fordele og ulemper ved netop forening som ny struktur. Kan vi ved fælles hjælp komme i tanker om andre måder, og hvad er der af fordele og ulemper ved dem?

Århus
AF Frits Andersen 19. august 2013

Det var gode nyheder, da TV2-Østjylland forleden fortalte historien om SF, der foreslår en dialog med Århus om mulighederne i en evt. sammenlægning. Det har altid været Fælleslistens holdning, og både udvikling i befolkningstal og hårde økonomiske realiteter viser i dag mere klart end nogensinde, at Samsø må turde tænke nyt for igen at få fremgang og optimisme tilbage.

For Fælleslisten er det imidlertid vigtigt, at en dialog med Århus ikke kun består i en høflighedsvisit og nogle embedsmænd, der sammenligner nøgletal. Resultatet af en sådan sammenligning kender vi i forvejen: Det viser på alle vigtigste parametre, herunder skatter og afgifter, at de fleste hustande vil spare penge ved en sammenlægning. Nej, en virkeligt spændende dialog med Århus må have som formål at udforme en fælles vision for en sammenlagt kommune:

Hvad vil hhv. Samsø og Århus på længere sigt med en sammenlægning? Hvilke fælles projekter vil man kunne forestille sig i fremtiden? Hvordan kan det nye fællesskab bidrage til udvikling af erhverv og bosætning og hele øens samfund? På hvilken konkret måde kan Århus bidrage til Samsøs verdensberømte VEØ, og hvordan kan Samsø bidrage til storbyens klimamål? Og hvordan kan man konkret tænke sig udviklingsmål for skole, kultur, sundhed, borgerservice etc.?

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe der f.eks. har et halvt år til at vurdere disse ting. Arbejdet kan så danne udgangspunkt for en politisk debat. Ligesom ved kommunesammenlægningerne ved den store strukturreform blev det i rigtig mange tilfælde anledning til at tænke nyt, når der skulle udformes en fælles vision, men arbejdet hermed kræver tid og en dedikeret, fordomsfri, nytænkende og velorganiseret arbejdsgruppe. En rapport herfra vil derefter kunne danne grundlag for en politisk behandling i de respektive kommuner – måske viser frygten for sammenlægning sig at være ubegrundet og fordelene større end ulemperne eller måske vil drøftelserne tegne andre alternativer end sammenlægning. – Arbejdet vil under ingen omstændigheder være spildt, så lad os se at komme i gang!

Bøvl med besparelserne
AF Inge-Dorthe E. Larsen 5. juli 2013

Vores drøftelser om besparelser har været anstrengte denne gang. Efter flere sparerunder er det svært at pege på noget område, hvor man med rimelighed kan skære ned. Det pres har været mærkbart under møderne.

Fra begyndelsen var vi enige om at prioritere i stedet for at skære jævnt i alle afdelinger. På det første temamøde kom vi frem til bred (men ikke fuld) opbakning til langt den største del af besparelserne, selv om det holdt hårdt. Derimod kunne vi ikke finde fodslag om, hvordan en besparelse på ca. 3,9 mio. kr. skulle fordeles mellem afdelingernes administration.

På det ekstra temamøde var der stadig ikke flertal for en bestemt fordeling. Det var ikke særlig tydeligt, hvad det betød i praksis for den enkelte afdeling, når vi anbefalede 5 % ændret til 10 % eller omvendt. Derfor opfordrede jeg til, at vi lagde mere vægt på at begrunde vores indstilling, så vi måske kunne overbevise hinanden med saglige argumenter. Desværre var der ikke afklaring inden for rækkevidde, og i stedet blev fordelingen fra Konservative, SF og Fælleslisten sendt videre til Økonomiudvalget sammen med resten af besparelserne, der fik opbakning på det første temamøde.

Vi kunne også have undladt at notere noget forslag til fordeling overhovedet; det havde vel været alternativet. Vi stod ikke med noget andet forslag til fordeling, som havde mindretal ved mødet, men ville få flertal i den fuldtallige kommunalbestyrelse.

Der har i løbet af valgperioden været sager, hvor vi ikke har været enige bordet rundt, og hvor sammensætningen af flertal og mindretal har været forskellig. Jeg ser det som en styrke, at vi er parate til at forholde os til den konkrete sag. Det er heller ikke noget nyt, at der bliver fremsat ændringsforslag om dele af besparelserne; sådan er spillereglerne. Men én ting forstår jeg stadig ikke: Hvorfor var der ikke opbakning til at beslutte de 10,3 mio. kr. af besparelserne på KB-mødet den 25. juni?

Ikke flertal for besparelser
AF Inge-Dorthe E. Larsen 26. juni 2013

Ved KB-mødet i går (25. juni) var det ikke muligt at opnå flertal for nogen form for besparelser.

Vi diskuterede længe det forslag, som Venstre og Socialdemokraterne havde stemt igennem i Økonomiudvalget. Til sidst foreslog borgmesteren, at vi kunne holde netop de poster ude, men dog vedtage den store del af besparelserne, som vi alle har bakket op om. Det forslag stemte V og S imod, så nu har vi ingenting. Dermed er det heller ikke muligt for forvaltningen at foretage de opsigelser pr. 1. juli, som fører til de planlagte besparelser fra 1. januar 2014.

Når man driver politik på den måde, lægger man efter min mening alt for lidt vægt på den store sammenhæng. Og jeg synes ikke, det kom klart frem under debatten, hvorfor det var vigtigt i den grad at sætte tingene på spidsen.

Økonomi - endnu engang
AF Inge-Dorthe E. Larsen 13. juni 2013

Vi har fornylig drøftet budget på et par temamøder i kommunalbestyrelsen (KB), som vi plejer. I år stod vi på forhånd med et efterslæb i budget 2013 på omkring 5,6 mio. kr. Hertil kom behov for større tilskud til færgedrift på Jyllandsruten. Alt i alt skal vi spare i omegnen af 12 mio. kr.

Når jeg skriver "vi", er det KB, som skal træffe beslutningerne. Samtidig er "vi" alle på Samsø, der kommer til at mærke virkningen af besparelserne. Det er ikke en opgave, KB kan vige udenom. Vælgerne har givet os ansvaret for, at økonomien hænger sammen - også i 2014. Men for hver gang bliver det gradvis sværere at forsvare resultatet. Som kommune kommer vi mere og mere i klemme, fordi vi er nødt til at skære ned på aktiviteter, som ellers skulle forbedre vores situation.

Dermed bliver det også mere og mere påkrævet, at vi vil og kan drøfte offentligt og nøgternt, hvordan det skal kunne hænge sammen på længere sigt. Vi skylder hinanden at hæve os over "Nej, det gør ej!" - "Jo, det gør så!". Det gælder både økonomisk, herunder om kommunen kan holde til en pludselig begivenhed, der kræver særlig tilførsel af midler. Og fagligt, om kommunen fortsat vil være i stand til at løse sine opgaver (eller betale andre for at gøre det) på rimelig vis.

Dobbeltspil? Nej
AF Inge-Dorthe E. Larsen 26. februar 2013

I et læserbrev i Samsø Posten d. 23.2. spørger C. Breengaard, om kommunalbestyrelsen (KB) spiller dobbeltspil med hensyn til nye vindmøller på og omkring Samsø. Så vidt jeg kan forstå, dukker mistanken op i forbindelse med udkastet til kommuneplan. Og mistanken forstærkes, da en person, som C. Breengaard omtaler som ”et fremtrædende kommunalbestyrelsesmedlem”, lyder til ikke at vide, hvad der er af nyt i udkastet.

Vi spiller ikke dobbeltspil.

Jeg bidrager gerne med oplysninger fra min plads i Teknisk Udvalg.
1) Det er kun et udkast til kommuneplan.
2) Det omtalte område er kun udlagt som perspektivområde. Det er et varsel om, hvad der kan ske på lang sigt efter lokalplanlægning med ny høring o.s.v.
3) Udpegningen er ikke sket på initiativ fra KB, men vi har pligt til også at tilgodese statslige interesser.

Den 26. februar tager KB stilling til udkastet, og derefter kommer det i høring, så alle kan give deres mening til kende. Hvis holdningen peger i en bestemt retning, bliver det nemt at tilpasse udkastet. Hvis der er stærkt modstridende interesser, er opgaven vanskeligere, men det er stadig KB’s ansvar, at den færdige plan overholder de formelle krav.

Så vi har samme indstilling, uanset om det gælder vindmøller på selve øen eller andres ønske om at rejse havvindmøller ved Mejl Flak. Hvis man skal gøre sig håb om bred folkelig opbakning til den slags tiltag, skal folk tages med på råd tidligt i processen.

Blokke eller ej
AF Inge-Dorthe E. Larsen 4. februar 2013

To politiske grupper har fornylig meldt ud, at de stiller op til kommunalvalget i november. Det betyder stemmehugst og stemmespild, ja, men fra Fælleslisten Samsøs side glæder vi os først og fremmest over, at flere borgere tager aktivt del i lokalpolitik.

Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at kommunalbestyrelsens arbejde i denne valgperiode ikke har været styret af blokke, farve eller ej. Fire lister over et bredt felt står bag borgmesteren. Langt de fleste beslutninger er truffet i enighed, og derudover er det forskellige mindretal, der har skilt sig ud.

Vi er overbevist om, at det har været godt for det politiske klima på Samsø. Uden et bredt samarbejde bliver det meget svært at finde holdbare løsninger på bare de problemer, vi allerede kender. Derfor vil vi opfordre til en debat, der ikke stiler direkte mod at danne blokke.

Sjællandsruten, havneprojekt m.v.
AF Inge-Dorthe E. Larsen 22. januar 2013

Den 19. november sidste år var der borgermøde og orientering om mulig færgehavn ved Ballen. Jeg skrev som kommentar til JRE’s artikel den 20. november:"Vi kunne have sagt os selv, at mange trænger til at drøfte offentligt og ansigt til ansigt, hvad vi som kommunalbestyrelse gør os af tanker om projektet med ny færgehavn ved Ballen. Lad os få indhentet det forsømte inden længe med et borgermøde med en anden dagsorden, sådan som det blev foreslået fra salen." Jeg opfordrede dengang borgmester Jørn C. Nissen til at arrangere sådan et møde hurtigt og har gentaget opfordringen i sidste uge.

Et borgermøde betyder ikke, at anden debat er overflødig. Men Sjællandsruten og mulig havn ved Ballen hænger nøje sammen. Og nogle af de kritikpunkter, der er kommet frem i debatten om havnen – f.eks. fordele og ulemper ved kommunalt rederi – handler om Jyllandsruten. Når feltet bliver så bredt, bliver et skriftligt udsagn enten meget omfattende eller utilstrækkeligt.

En gruppe borgere her på øen finder, at vi tankeløst har gjort deres fremtidige ansættelse endnu mere usikker, end den er ved hvert nyt udbud. Så enkelt er det ikke. Transportministeriet har i drøftelserne koblet havneprojektet tæt med særlig kort sejltid i højsæsonen og de muligheder for indtægt, det indebærer. Det er ikke drøftelser i stil med ”Hvis I vil ha’ det dér, så vil vi ha’ det dér, og ellers får I kun det dér.” Og lad mig sige det i klart sprog: Der står ikke kritik af Transportministeriet mellem disse linjer. Men hvis vi havde forsøgt at få alle ønsker opfyldt på én gang, kunne vi have forpasset chancen for at få en havn på østsiden. Sådan en chance kommer ikke lige igen.

Jeg tager det ikke let, at en havn på det planlagte sted vil ændre forholdene for Samsø Observatorium radikalt. Men jeg kommer ikke udenom at veje de to ting op mod hinanden.

For mig er en havn ved Ballen og dermed kortere sejlrute og sejltid indlysende rigtig. Jeg forholder mig ikke kun til den undersøgelse, vi gennemførte sammen med Trafikstyrelsen. Muligheden for flere gæster fra Sjælland er bestemt positiv, men så stor en investering giver kun mening – samfundsøkonomisk set – fordi den er positiv i et bredere perspektiv og langt frem i tiden.

Meget kan ændre sig i løbet af de næste 10-15 år for os, der bor på Samsø. Både noget, vi aner i horisonten og noget, vi ikke lige havde forestillet os. Kort afstand til både Jylland og Sjælland vil alt andet lige være et plus. Derfor skal vi have en ny havn på østsiden.

Om en uafhængig lokal presse m.v.
AF Inge-Dorthe E. Larsen 11. januar 2013

Fornylig fik journalisten Asbjørn With fra Nordjyske Medier den fornemme Cavling-pris. Han fik den for at tage sig tid til at "afdække en udygtig, magtfuldkommen og selvtilstrækkelig forvaltningskultur i Rebild kommune". Men den lokale presse kan kun være vagthund, hvis den er uafhængig af kommunen.

Blandt andet derfor foreslog Fælleslisten Samsø før jul, at Samsø Kommune skulle opsige den gamle aftale, der giver Morten Christensen lov til som ejer af og redaktør for Samsø Posten at bruge www.samso.dk. Det domænenavn disponerer kommunen nemlig formelt over, præcis som med www.samsoe.dk. Aftalen blev i sin tid indgået "med henblik på en fælles portal" og i 2007 tilpasset, så "både kommunens borgere og turister får adgang til bred information om Samsø".

Der kom aldrig nogen portal, og i dag har kommunen ikke noget ud af aftalen. Tværtimod er det vigtigt for kommunen, at dens hjemmeside træder tydeligt frem og bliver brugt. Så er det dårlig taktik at stille det ene tvillingenavn gratis til rådighed for en privat virksomhed. Men desværre mente et flertal af kommunalbestyrelsen, at det skulle blive ved med at være sådan.

Argumenterne til fordel for aftalen var efter min mening tynde, og de fleste af mine argumenter står uimodsagt. Det blev anført, at samso.dk er "almindelig anvendt af firmaer og private på Samsø". Jeg kender kun til, at Landboforeningen har det som e-mailadresse; det behøver de ikke ændre. Derudover har jeg pløjet cirka 500 hits igennem på Google uden at finde nogen. Hvis jeg tager fejl, kan det nemt vises med en liste over aktive virksomheder.

Det blev hævdet, at "Samsø Postens tilknytning til domænenavnet har en markedsføringsmæssig værdi for kommune"”, uden at argumentet blev underbygget. Men vi har flere markedsundersøgelser, der viser, hvad folk udefra umiddelbart forbinder med navnet Samsø, og det er hverken Posten eller kommunen. Årsag og virkning er i stedet, at man bliver fanget af navnet Samsø, og derfra måske går videre. Det er tænkeligt, at Morten Christensen vurderer det på samme måde, siden han løbende betaler for retten til samso.com og samso.net.

Et andet argument for at bevare aftalen var, at "der knytter sig en økonomi til skift af domænenavn og hjemmeside" - altså for Morten Christensen, ikke for kommunen. Det blev heller ikke underbygget, selvom jeg anførte, at fagfolk vurderer timeforbruget som yderst beskedent. I øvrigt er Morten Christensen ved at bygge en ny Samsø Posten op på samso.net, så enten kan den sagtens ligge dér i stedet for på samso.dk eller også er det overkommeligt at flytte den færdige side.

Alt i alt står jeg tilbage med det indtryk, at flertallet ikke finder det særlig vigtigt hverken at rydde op i utidssvarende aftaler eller at fjerne bindingen mellem den lokale presse og kommunen. Sådan en mere principiel debat kunne ellers have været gavnlig.

For stor og for lille
AF Frits Andersen 14. december 2012

I øjeblikket debatteres det, om man skal finde store kommunale besparelser på Tranebjerg skole, på plejehjemmet eller i kommunens administration. I den forbindelse viser både gamle og nye tal, at udgifterne til administrationen er for store. Samtidig peges der fra både kommunalt ansatte og rådgivere på, at administrationen er for lille til at løse arbejdsopgaverne uden stress. Desuden har borgmesteren nævnt som en årsag til de forholdsmæssigt store administrationsomkostninger, at kommunen er lille og samtidig skal løse alle en moderne kommunes specialiserede opgaver.

Problemet er altså strukturelt og skyldes ikke manglende vilje og kompetence hos den enkelte, som tværtimod må siges at kæmpe en brav kamp for at få enderne til at nå sammen. Faldende befolkningstal og faldende bloktilskud presser økonomien og arbejdsforholdene yderligere og fører til en forståelig kritik af, at der bruges for stor en løndel til kommunale chefer. Især når de samme chefer ikke har formået at holde overblik over kommunens økonomi, trods store udgifter til eksterne konsulenter.

Det står klart, at den kommunale administration både er for stor og for lille. For stor og for dyr til kommunens befolkningstal. Men for lille til at løse opgaverne, trods den enkelte medarbejders store indsats. Lad os derfor straks få undersøgt alternativer til dette alt for dyrekøbte eksperiment. Vi skal i forhandlinger med en anden kommune for at UNDGÅ at skære ned på serviceområder og ”kan”-opgaver som Naturskolen, Økomuseet, Turist- og Erhvervscentret, som vi for selvstændighedens skyld ellers må vinke farvel til inden længe.

Heldigvis lader det til at både Konservative, Socialdemokratiet og SF sammen med Fælleslisten er parate til at tage fat på den diskussion og påtage sig et bestyrelsesansvar. Ligesom i enhver anden virksomhed består det i at forberede en fusion i tide, dvs. inden virksomheden taber så meget i værdi, at indflydelsen på fusionens betingelser er sat overstyr. Mens Venstre lader til at mene, at kommunen let kan bringes på ”ret køl”, dog uden at fortælle os hvordan.

Kommentar til grundejerforeningerne
AF Inge-Dorthe E. Larsen 6. november 2012

Grundejerforeningerne skrev i Samsø Posten den 26.10. om den nye lokalplan for sommerhusområderne. Jeg vil gerne gøre rede for nogle af de overvejelser, jeg har gjort mig som medlem af kommunalbestyrelsen og Teknisk Udvalg.

Det har selvsagt ikke været hensigten at "tromle sommerhusejerne", men vi har vejet flere hensyn op mod hinanden. Den nye plan skulle være lettere at administrere, for vi har brug for at få flere opgaver løst for de samme penge. Det er f.eks. baggrunden for, at bebyggelsesprocenten nu styres af bygningsreglementet. Eftersom udvalgsformand Per U. Olsen andetsteds her forklaret dette i detaljer, skal jeg nøjes med at sige, at ændringen for mig at se ikke er så voldsom, at den ligefrem ødelægger balancen mellem bebygget og ubebygget areal..

Når grundejerforeningerne finder, at kommunen "kun i så ringe grad" har taget hensyn til deres ønsker, er der til dels tale om misforståelser. Teknisk Afdeling har inviteret til en gennemgang af den endelige plan, og det kan måske gøre nogle ting klarere. F.eks. er "kollektive anlæg" et fagudtryk, som slet ikke omfatter feriekolonier. Og hvor de omtalte røde pølser og sorte ølflasker skulle ligge gemt, kan jeg ikke lige regne ud.

Grundejerforeningerne skriver, at de "i store træk blot ønsker uændrede forhold". Jeg tror dog, en del sommerhusejere f.eks. vil sætte pris på, at den nye plan tillader 20 kvm. anneks. Det er en nem udvej, når pladsen bliver lidt trang i de ældre sommerhuse. Derudover vil det først og fremmest blive på de nye grunde, at der - måske - dukker huse op, som er 1 meter højere og i halvanden etage. Det giver lige den smule mere spillerum, så næste generation af sommerhusejere kan eksperimentere med, hvordan et sommerhus er indrettet. Indbliksgener er der paragraffer for i bygningsreglementet.

Jeg håber, at lokalplan 74 trods alt kan vise sig som en brugbar ramme i en årrække for de forskellige interesser i områderne.

Dagplejens fremtid
AF Inge-Dorthe E. Larsen 20. juni 2012

Ved kommunalbestyrelsens møde d.12.6. ombestemte Venstre sig i sidste øjeblik vedr. integreret daginstitution. I stedet stemte de forslaget tilbage til Social- og Kulturudvalget. Udvalgsformanden har ellers selv haft hånd i hanke med forløbet under den lange proces forud. To andre Venstre-folk har som medlemmer af udvalget kunnet spørge til detaljer ved udvalgsmødet, og de to sidste havde endda høringssvarene at rådføre sig med inden beslutning i Økonomiudvalget.

Vist skal en politiker lytte til gode argumenter og nye oplysninger, og det kan føre til, at man ikke længere har helt den samme mening i en bestemt sag. Men når ændringen er så brat og sen som denne, må der følge en forklaring med.

Desværre var Venstre ikke til sinds at gøre rede for deres overvejelser, selvom der kom spørgsmål nok på bordet. Er det rimeligt at lade det tælle til fordel for Børnehuset, at naboen er det udeområde, som dagplejerne og andre frivillige har givet et gevaldigt løft? Har man overvejet konsekvensen på længere sigt af at lægge et nyt kommunalt tiltag i præcis den institution, som ikke er kommunal? Tiltaget skal aflaste dagplejen, men trækker det ikke i den anden retning, at de bliver færre ansatte?

Det duer ikke, at alle andre skal gå og gætte på, hvad der ligger bag Venstres 180 graders vending. Måden at gribe det an på ligger i hvert fald langt fra Fælleslisten Samsøs opfattelse af åbne drøftelser og gennemskuelige forløb frem mod beslutninger.

3-projektets økonomi er ændret
AF Inge-Dorthe E. Larsen 23. marts 2012

For kort tid siden åbnede den om- og tilbyggede idrætshal m.m. på festlig vis. Jeg er sikker på, at de gode lokaler bliver til glæde fremover.

Da vi lagde de overordnede linjer for 3-projektet i slutningen af 2010, var det ud fra den antagelse, at alle midler kunne skaffes fra fonde og lignende. Det ser dog ikke ud til at kunne lade sig gøre. Derfor lægger Styregruppen op til, at vi i år låner ca. 1.5 mio. kroner og bygger et bibliotek for både skoleelever og voksne.

Nogle af dem, der jævnligt bruger folkebiblioteket på Smedegade, er betænkelige ved tanken om at skulle dele bibliotek med skoleelever. Måske gælder det også den anden vej. Jeg synes ikke, tanken i sig selv er så tosset. Men det er afgørende for resultatet, hvordan vi griber sådan en mulig forandring an.

I det kommissorium, som kommunalbestyrelsen vedtog i september 2010, står der, at Styregruppen bl.a. skal nedsætte en projektgruppe for delprojekt 3, "Skole, skolebibliotek og folkebibliotek". Delprojektgruppen skal komme med oplæg via Styregruppen til Social- og Kulturudvalget. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde oplysninger om, hvem der er med i delprojektgruppe 3. Men jeg går ud fra, at der er medarbejdere og brugere med fra begge biblioteker, og jeg savner at se deres oplæg. Hvilke tanker har de gjort sig om at skulle få to slags biblioteker under hver sin lovgivning og med hver sin målgruppe til at fungere sammen? Har de fået helt nye idéer gennem arbejdet med delprojektet, så vi skal tænke i andre retninger?

Det er ikke givet, at vi kan låne flere penge til at gennemføre projektet i sin helhed. Så er det rimeligt at stoppe op og overveje, om det er vigtigste er en ny bygning til bibliotek, en ny slags cafeteria eller noget helt tredje.

Samsøruten, skib ohøj!
AF Inge-Dorthe E. Larsen 11. marts 2012

Fra Fælleslisten Samsø kipper vi med flaget for den indsats Erhvervsforum, Handelsstandsforeningen og andre engagerede borgere har gjort.

Det er imponerende, at det er lykkedes at rejse så megen kapital i løbet af kort tid. Da der viste sig en reel mulighed for en direkte rute til Aarhus, satte folk handling bag ordene.

Der kan ikke længere være tvivl om, at behovet er der. Og færgeundersøgelsen bekræfter erfaringen om, at mere kapacitet giver mere trafik. Det glæder vi os til!

3-projektet, næste omgang
AF Inge-Dorthe E. Larsen 1. februar 2012

Jeg kan forstå på borgmesteren og formanden for Social- og Kulturudvalget, at vi snart tager fat på resten af 3-projektet.

Jeg glæder mig til at se, hvilke ideer Styregruppen har til at "skabe offentlig bevidsthed om, at omdannelsen er i gang", som der står i Udviklingsplanen (se på www.samsoe.dk under Borger - Kultur og fritid med titlen "Skitseoplæg - helhedsplan"). Der er utallige måder at gøre det på; det gælder om at finde nogen, der gi'r folk lyst til at være med.

Det bliver også spændende, når projektgruppen for "Delprojekt 3 Skole, skolebibliotek og folkebibliotek" kalder sammen. Vi skal udveksle erfaringer og ideer, så flest mulige behov og ønsker kan komme med i overvejelserne i første runde. Det blev tydeligt under ombygningen af idrætshallen. - Tanken er jo, at det store rum skal være en "kultur- og bibliotekscafe". Det betyder, at vidt forskellige grupper og aktiviteter skal kunne føle sig hjemme der. Og som der også står i Udviklingsplanen: "Der skal arbejdes bevidst med samarbejdskulturen inden og sideløbende med, [at] der sker en facilitetsudbygning." Så må vi vist hellere komme igang...... Hvis det skal være VORES sted, er det for sent at mødes til rejsegildet!

Planen for SET bør revideres
AF Inge-Dorthe E. Larsen 6. januar 2012

Vi bør i kommunalbestyrelsen (KB) tage den plan op til overvejelse, som den forrige KB vedtog for Samsø Erhvervs- og Turistcenter (SET). Planen kan ses på www.samsoe.dk under dagsorden for KB-møde 15.12.2009.

Det var indlysende nødvendigt og rigtigt, at kommunen dengang overtog turistinformation og markedsføring. Men der var meget kort tid til at overveje, hvordan strukturen skulle være. Derfor bør det heller ikke komme bag på os, at planen har sine svagheder. Det var netop en rød tråd i planen, at flere instanser skal arbejde tæt sammen, blandt andet kommune og erhvervsliv. Så skal vi høre efter - også når det er kritiske røster, der rejser sig.

Her i foråret skal vi som vanligt mødes med alle afdelinger i kommunen for at planlægge det næste års arbejde i store træk. Det vil være oplagt at give planen fra 2009 et kritisk eftersyn forinden. Ellers er det vældig nemt blot at fortsætte, som projektet er begyndt.

Begrebet "Penta Helix-modellen" fylder meget i planen. Penta Helix betyder en 5-dobbelt spiral, og helt kort medfører modellen på lokalt plan, at kommune og erhvervsliv skal samarbejde med vidensinstitutioner, ildsjæle og frivillige organisationer - altså fem parter. Det indgår i planen, at der skal oprettes et såkaldt Innovationsråd. Men det skal først ske, når der er oprettet nogle interesseklubber. Og klubberne kan først oprettes, når vi har fået nogle tilskud udefra. Dem har vi nu ventet på i to år.

Jeg er ikke overbevist om, at denne del af planen bør være så central og styrende. Ja, der skal samarbejdes på kryds og tværs. Men det har reelt virket bremsende, at samarbejdet blev koblet på en struktur, der ikke eksisterede - og stadig ikke gør det. Det er der ikke meget erhvervsudvikling i. Vi skal tage fat i det, der faktisk findes, og ud af det skal vi skabe en struktur, der gør et bredt samarbejde oplagt og givende. Og vi skal tale om det med ord, vi umiddelbart forstår. Fagudtryk som Penta Helix er for fagfolk.

Det er heller ikke givet, at turistinformation, markedsføring og erhvervsservice løses bedst af en kommunal afdeling. Måske er der behov for en selvstændig enhed, hvor kommune, erhvervsliv og eventuelt andre instanser arbejder på lige fod i klart definerede rammer. For erhvervslivet er det logisk at ønske indflydelse på, hvordan pengene til markedsføring bliver brugt. Og for KB er det vigtigt at kunne gøre præcist rede for, hvad offentlige midler bliver brugt til. Vi har måske sammenfaldende interesser?

Samsø Kommune og erhvervsudvikling
AF Inge-Dorthe E. Larsen 6. januar 2012

Samsø Kommune har som andre arbejdsgivere på øen brug for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Og vi skal gøre os samme grundige overvejelser som andre arbejdsgivere, når et ansættelsesforhold ikke falder ud til begge parters tilfredshed.

Når man taler med iværksættere og mindre virksomheder, bliver Ingrid Ursell-Smith omtalt som fagligt kompetent, aktivt opsøgende og til at stole på. Det er mere end ærgerligt, at vi ikke kunne udnytte denne positive situation fuldt ud i de planlagte to år.

Fra kommunens side skal vi hjælpe Samsøs erhvervsliv med den nødvendige udvikling. Efter min opfattelse bør vi - som før nævnt - evaluere den konstruktion, hvor de gamle opgaver for Samsø Udviklingskontor (erhvervsservice, erhvervsudvikling, bosætningskampagner, fundraising, afrapportering m.m.) blev forøget med en række nye (turistinformation, markedsføring og finansiering af samme m.m.). Konstruktionen blev besluttet under tidspres af den forrige kommunalbestyrelse, og det vil være helt naturligt at gøre status her efter to år.

For mig er det af stor betydning, at Samsø Kommune som organisation og virksomhed giver plads til også den inspiration og udfordring, som kommer udefra og kan bidrage til vores udvikling og overlevelse som selvstændigt samfund.

Adjø til postlisterne!
AF Inge-Dorthe E. Larsen 17. juni 2011

Så er det slut med åbne postlister i Samsø Kommune. Jeg fremsatte ændringsforslag om postlister hver uge i stedet for hver dag, så Intern Service kunne få mere tid til andre opgaver. Men kun tre stemte for dette. De otte øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen stemte for helt at nedlægge listerne.

For tiden er der en række andre kommuner, der går den modsatte vej og netop indfører åbne postlister. I de kommuner er det måske en udbredt opfattelse, at "åbne postlister ikke skal bedømmes ud fra den konkrete efterspørgsel alene, men i stedet ses som en del af den samlede pakke af information, som en myndighed bør stille til rådighed for, at borgerne kan orientere sig og følge med i sagsarbejde og politiske emner, når der melder sig et konkret behov hos borgeren." (Citat: Center for Digital Forvaltnings statusnotat til Videnskabsministeriet, 2004).

Vi burde være mere opmærksomme på, at der løbende flytter folk til øen, også yngre mennesker fra større byer. Det tager tid at blive så meget en del af ølivet, at man automatisk hører om, hvad der rører sig. Eller finder ud af, hvor man skal spørge. Men for mange er det oplagt at finde information via nettet. Jeg forstår ikke, hvorfor vi nu går baglæns på det punkt.

I debatten i tirsdags blev det brugt som argument for at nedlægge listerne, at borgere ofte søger aktindsigt med udgangspunkt i de åbne postlister. Vi skulle hellere støtte forvaltningen i at lave systemer, så det er nemt at finde et bestemt dokument, konstatere om der kan gives aktindsigt og i givet fald maile det til borgeren. Og der er ingen garanti for, at fraværet af åbne postlister resulterer i mindre arbejde på dette felt.

Også som politikere kunne vi have glæde af åbne postlister. Hvis man ønsker at holde sig bredt orienteret, kan man følge med i en del sagsgange på den måde. Og fremover vil det blive mere end bøvlet at skaffe sig indsigt, hvis man som politiker forholder sig særdeles kritisk til en bestemt sag.

Ethvert samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine mindretal. Jeg mener ikke, dette er den rette vej at gå i Samsø Kommune.

Om at lægge strategi for strategien
AF Inge-Dorthe E. Larsen 17. juni 2011

Når Økonomiudvalget mødes tirsdag d. 7. juni, skal de se nærmere på noget af det, Samsø Erhvervs- og Turistcenter (SET) beskæftiger sig med. SET blev dannet som afdeling af Samsø Kommune ved beslutning i december 2009. Det har fra starten af været en vigtig opgave for SET at sikre fortsat økonomisk opbakning fra erhvervslivet til at videreføre Turistforeningens markedsføring af Samsø. Selvfølgelig ønsker de, der yder bidrag, at have hånd i hanke med, hvad deres penge går til. Rammen for dette blev Markedsføringsudvalget (MFU).

Vi skal som kommunalbestyrelse på den anden side sikre os, at den såkaldte "demokratiske styringskæde" fastholdes. Derfor har jeg for nylig bragt en række spørgsmål på bane, som for mig er tegn på, at vi skal være mere medlevende i opbygningen af SET og samarbejdet mellem det offentlige og det private. Har vi formelt og reelt styr på kommunens midler? Er det klart nok, hvordan ansvar og kompetencer er fordelt? Er det også tydeligt for borgerne? Det må være rimeligt efter så markant en omstrukturering at gøre status. Der er trods alt gået halvandet år, og vi skal have grundlag for at beslutte det videre forløb.

Derfor ærgrer det mig, at der ud af sammenhængen er taget det ene spørgsmål om kompetencen til at udarbejde strategi for markedsføring af Samsø. I dagsordenen anbefales det, at der "udpeges et medlem fra kommunalbestyrelsen til at deltage i MFU møder". Det fremgår ikke, om det indebærer stemmeret. Der er beskrevet en anden løsning, som ikke anbefales, nemlig at kommunalbestyrelsen skal godkende strategier og handlingsplaner.

At deltage i møderne fra nu af giver alligevel ikke reel indflydelse på den næsten færdige strategi. Og det vil være at tilsidesætte MFU, uanset om vi insisterer på at få strategien til godkendelse, eller vi uden videre prakker dem et medlem af kommunalbestyrelsen på.

Der står intet i punktet om tidnød. Derfor håber jeg, økonomiudvalget vil fastholde et bredt perspektiv og med en smidig indstilling bruge kritiske spørgsmål som løftestang i den evige indsats for at gøre tingene bedst muligt.

AF FRITS ANDERSEN 23. FEBRUAR 2011

Temaet for Sct. Poulsmødet i år blev anslået med en sang, der stillede spørgsmålet: "Har I en plan?" Svaret fra kommunalpolitikerne var måske ikke så klar og rentonet, som sangen håbede, men der var nye og positive takter hos de folkevalgte, som der er grund til at holde fast i. For det første er der en klar og fælles erkendelse af, at faldet i befolkningstallet og specielt den negative udvikling i befolkningssammensætningen er et problem, der må tages seriøst og kræver handling. For det andet tegnede der sig på tværs af partierne en enighed om, at problemet kan løses med øget tilflytning af familier, hvor den ene forælder henter indkomsten ved pendling. For det tredje lod der til at være bred enighed om, at skal der skabes grundlag for pendling, så kræver det en bedre forbindelse til Århus.

AF KAREN POULSEN 1. NOVEMBER 2010

Forhandlingerne om næste års budget er overstået og det er tid til politisk eftertanke.

De midler, der er taget i brug ved de seneste budgetforhandlinger, vidner om en kommune i større økonomisk nød: 2009 kom ud med et meget stort underskud. Kommunal ejendom er sat til salg for 13 mio. kr. De deponerede reservemidler på 10 mio. kr. er brugt og penge sparet i tilskud til færgen er ædt op på kommunens drift. Kort sagt: Vi har ikke mere at stå imod med!

Efter budget 2011
AF INGE-DORTHE E. LARSEN 25. OKTOBER 2010

Da vi i kommunalbestyrelsen havde 2. behandling af budgettet for 2011, kaldte jeg det en nødreparation udført med tøjsnor og tyggegummi. Jeg har deltaget aktivt i "redningsarbejdet", men må fastholde, at der er usikre punkter i budgettet. Bl.a. er det planen, at kommunen skal sælge fast ejendom i 2011. Det kræver en køber. Og der skal afskediges medarbejdere, inden vi er klar over, hvordan opgaverne skal fordeles fremover. Det er ikke let at finde gode løsninger under tidspres. Vi er lige vidt, hvis ringere arbejdsvilkår medfører flere sygedage og dermed nye udgifter. Og helt generelt tåler et stramt budget meget dårligt overraskelser.

Vi kan ikke blive hængende ved, hvad indenrigsministeren i 2004 sagde og mente om Samsøs økonomi efter kommunalreformen. Siden dengang har økonomien på verdensplan slået en kolbøtte. Forløbet omkring budget 2011 har vist, at Samsøs kommunes økonomi er sårbar, og at vi højst skal regne med et plaster på såret, når det kniber. Samtidig falder befolkningstallet i et tempo, der giver grund til uro.

Vi skal gøre det oplagt for borgerne på Samsø at satse på en fremtid her. En direkte forbindelse til Århus vil gøre det muligt at bo det ene sted og arbejde eller uddanne sig det andet. Flere vil blive boende her længere, og vi vil kunne tiltrække den viden og de kompetencer, et selvstændigt samfund har brug for. Men det kræver en målrettet indsats og en ny fordeling af de midler, vi har til rådighed.

Ifølge Planloven skal kommunalbestyrelsen i 2011 fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen - også kaldet en planstrategi. Det er en glimrende anledning til at drøfte, hvordan vi ser Samsøs fremtid i en periode med markante ændringer i landbruget, genoplivning af Kattegatbroen o.s.v. Der er ingen tid at spilde: Lad os tage fat på den snak nu.

Her går det godt. Send flere penge
AF INGE-DORTHE E. LARSEN 10. SEPTEMBER 2010

Postkort fra et budgetseminar: Her går det godt. Send flere penge.

Eller med lidt flere ord end på postkortet: Når vi overordnet er enige om at spare omkring 4 mio. kr. i 2011 og 6,5 mio. kr. i 2012 for at holde snuden oven vande, kommer det indlysende til at koste arbejdspladser. Så store besparelser gør ondt, og det bliver tydeligt, at en økonomisk og befolkningsmæssigt lille enhed som Samsø påvirkes voldsomt af udsving, både på øen og udenfor. Men der er det gode at sige om vores budgetseminar i går, torsdag d. 9.9., at alle i kommunalbestyrelsen arbejdede for at kunne komme med en enig indstilling til Økonomiudvalget. Når vi var uenige om en bestemt besparelse, foregik diskussionen i en ordentlig tone, og folk var villige til at indgå kompromiser.

En detaljeret redegørelse kan jeg ikke overkomme nu, men I kan se resultatet, når der meget snart foreligger dagsorden til Økonomiudvalgets møde i næste uge, tirsdag d. 14. Hvis der er bestemte ting, der inteteresserer jer lige nu, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte mig - gerne på auidl@samsoe.dk.

Vi venter på far - eller en anden med en stor pose penge
AF INGE-DORTHE E. LARSEN 26. AUGUST 2010

Indenrigsministeriet gav desværre ikke borgmester Jørn Nissen nogen med hjem fra mødet d. 19. august. Vi får først svar derfra i slutningen af august eller begyndelsen af september.

I begyndelsen af juli stod det klart, at Samsø vil modtage 15,5 mio. kr. mindre end forventet i tilskud og udligning i 2011. Sådan en melding rejser mange spørgsmål, og en del af dem fik vi i kommunalbestyrelsen lejlighed til at stille ved vores seminar d. 12. august. Jeg selv blev klar over, at udligningssystemet er en sammensat størrelse, og at det kræver indsigt at se forskydningerne på forhånd. Jeg fortæller gerne, hvis nogen har lyst til at vide mere.

Indtil videre må vi arbejde ud fra, at budgettet skal beskæres med omkring 10 %.

Selvom det lyder umuligt, skal pengene findes, hvis ikke Indenrigsministeriet tildeler os ekstra midler. Vi har meget kort tid til at finde besparelserne, for Økonomisk Udvalg skal fremsætte budgetforslag midt i september. Alle gode forslag modtages med kyshånd, og derudover kan vi finde hjælp i de mange spareforslag, andre kommuner har arbejdet med i lang tid. I kommunalbestyrelsen er vi næppe enige om, hvorfor vi er havnet i denne situation, men vi arbejder konstruktivt sammen for at komme videre på bedst mulig vis for borgerne.

Vi er slet ikke ene om at skulle spare, men på Samsø er vi blevet fanget på det forkerte ben Færre mennesker, færre arbejdspladser, bunden af kassen kan skimtes - kun gælden stiger. Det er ikke nok at arbejde på kort sigt ved at skrabe os økonomisk igennem det næste par år. Både som borgere og som kommunalpolitikere skal vi erkende, at ting forandrer sig. Ved indgangen til Jobcenteret på rådhuset står der (gengivet efter hukommelsen):

Den måde at tænke på, som har anbragt os i den aktuelle situation, kan ikke på længere sigt hjælpe os ud af den. - Jeg er helt enig.

Økonomistyring - en fælles opgave
AF INGE-DORTHE E. LARSEN 17. MAJ 2010

Ved kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften var jeg med til at stemme for et forslag, der gerne skulle give en besparelse i hjemmeplejen på kr. 400.000. Det er svært at sige andet pænt om forslaget, end at det hjælper på økonomien.

Forslaget går ud på at lukke korttidspladserne i Kildemosen i ca. 20 uger denne sommer. Når man ser på de nyeste tal, skulle de 4 pladser på Syge- og Sundhedshuset kunne dække behovet. Men et er felter i et skema; for de berørte mennesker er virkeligheden noget andet. Hvis man er gammel og træt, er det slet ikke lige meget, om omgivelser og vilkår er som på Kildemosen eller på Syge- og Sundhedshuset. Altså er det heller ikke lige meget for den ægtefælle, der har brug for aflastning.

Det er skidt, at vi med så kort varsel forringer vilkårene for dem, der i forvejen har nok at slås med. Jeg mener, vi kunne have mildnet virkningen ved at sikre 1-2 ugers åbning på Kildemosen f.eks. midt på sommeren. Det ændringsforslag fik jeg ikke flertal for.

Siden engang i sommeren 2009 er udgifterne i hjemmeplejen løbet løbsk; det blev drøftet på vores møde i marts. Nu er der gået to måneder, og som politisk ansvarlig ville jeg meget hellere have taget stilling til forslag, der tager fat på problemet i sin helhed. I stedet kigger vi på en afgrænset del uden at ane, om den brede løsning om kort tid vil vise, at netop denne besparelse ikke var så afgørende, som vi tror lige nu.

Fra sommeren 2009 meldte Kommunernes Landsforening ud, at alle kommuner burde holde skarpt øje med denne type udgifter. Alligevel blev det opdaget meget sent, at budgettet for hjemmeplejen slet ikke holdt - heller ikke i Samsø Kommune. Og alligevel står vi i maj 2010 hverken klar med den viden eller de redskaber og handleplaner, der skulle være basis for helhedsløsninger. For dog at gøre noget er vi lige nu henvist til at tage en luns hist og en bid pist. Det må vi ved fælles hjælp kunne gøre bedre.

Færge til Århus - opbakning til Erhvervsforum
22. april 2010

Fælleslisten Samsø støtter Erhvervsforums nye tiltag med nedsættelse af en arbejdsgruppe vedr. ny færgestruktur. Forhåbentlig er der mange, der vil være med i den nye "færgegruppe", for det er vigtigt at få flest mulige vinkler med fra starten af. For os at se er det meget positivt, at tiltaget kommer fra et upolitisk forum for alle grene af Samsøs erhvervsliv.

Vi mener nemlig stadig, at en bedre færgestruktur - herunder nem adgang til Århus - er vigtig, for at Samsø kan udvikle sig som et selvstændigt samfund. Det kan give erhvervslivet bedre vilkår, øge bosætningen og sætte skub i øens ungdomskultur.

13. november 2009

Anton Rosens Hus er en arkitektonisk perle på Samsø. Derfor er det glædeligt, vi er kommet så langt som til at rive sidebygningerne ned. Nu kommer huset virkelig til sin ret og vi kan som samsinge vise det frem med stolthed.

12. november 2009

Kommunalbestyrelsen er øverst politiske myndighed. Derfor er det grundlæggende, at alle 11 medlemmer heraf får den nødvendige information, for at kunne træffe de rette beslutninger. Men informationen er ikke tilgængelig for alle. Indenfor den sidste måned har jeg som medlem oplevet tre tydelige eksempler:

11. november 2009

I valgudsendelsen søndag aften på TV2 Østjylland blev Nicolai Wammen (S), Gert Bjerregaard (V) og Marc Perera Christensen (K) spurgt, hvad de ville sige, hvis Samsø skulle henvende sig til Århus for at undersøge perspektiverne for en sammenlægning. De var alle positive.

11. november 2009

Hvis vi for alvor skal lykkes med at skabe bedre forhold for vore psykisk syge medborgere, er det vigtigt, at der tænkes i en sammenhængende indsats, hvor den kommunale socialpsykiatri i samspil med behandlingspsykiatrien kommer til at fungere bedre.

11. november 2009

Sådan afsluttede miljøminister Connie Hedegaard sin nytårshilsen til Samsøs borgmester den 1. januar 2007. På nytårskortet var billedet af en meget sjælden plante - en Salep-gøgeurt, som netop vokser på Samsø.

2. november 2009

Fælleslisten foreslår, at Samsø Kommune kontakter Århus for at undersøge fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning. Baggrunden er, at kommunen har underskud, gælden vokser og befolkningstallet er faldet drastisk siden sidste valg. Det svarer til at vælge mellem to bilmodeller, når du skal købe bil: Er den nye model ikke bedre til prisen, så beholder man den gamle.

30. oktober 2009

Svar til Jørn Nissen

Jørn Nissen hævder i læserbrevet "Hvorfor snakke om noget, der alligevel ikke er aktuelt", at sagen om kommune-sammenlægning ikke er aktuel. Jørn Nissen skriver, at vi ikke selv har indflydelse på bestemmelserne af øens fremtid i den henseende: Det er kun op til Indenrigsministeriet at afgøre.

Det er ikke korrekt.

26. oktober 2009

Samsø har et rigt kultur- og foreningsliv. Det eksisterer først og fremmest, fordi mennesker frivilligt engagerer sig i de fællesskaber, som vokser ud af arbejdet med kultur og idræt, og som får vores samfund til at hænge sammen. De fleste kommuner i Danmark prioriterer kultur og fritid højt, da området spiller en vigtig rolle for borgernes livskvalitet og valg af bopæl.

Tid til at holde i hånd
23. oktober 2009

Mange af os har oplevet at have en forældre på plejehjem. Enten her på Samsø eller et andet sted i landet, hvor vores familie bor. For mig var det uvurderlig, at min far var tryg; at han følte sig hjemme og at han fik den pleje og omsorg, han havde brug for.

Det er derfor afgørende vigtigt for mig, at forholdene på vores plejehjem og i hjemmene giver vores ældre tryghed og omsorg; at de får den mad, de har lyst til at spise. Jeg vil arbejde for det måske mest betydende af alt: at der også er tid til at holde i hånd.

Karen Poulsen





















Tilbage