For kort tid siden åbnede den om- og tilbyggede idrætshal m.m. på festlig vis. Jeg er sikker på, at de gode lokaler bliver til glæde fremover.

Da vi lagde de overordnede linjer for 3-projektet i slutningen af 2010, var det ud fra den antagelse, at alle midler kunne skaffes fra fonde og lignende. Det ser dog ikke ud til at kunne lade sig gøre. Derfor lægger Styregruppen op til, at vi i år låner ca. 1.5 mio. kroner og bygger et bibliotek for både skoleelever og voksne.

Nogle af dem, der jævnligt bruger folkebiblioteket på Smedegade, er betænkelige ved tanken om at skulle dele bibliotek med skoleelever. Måske gælder det også den anden vej. Jeg synes ikke, tanken i sig selv er så tosset. Men det er afgørende for resultatet, hvordan vi griber sådan en mulig forandring an.

I det kommissorium, som kommunalbestyrelsen vedtog i september 2010, står der, at Styregruppen bl.a. skal nedsætte en projektgruppe for delprojekt 3, "Skole, skolebibliotek og folkebibliotek". Delprojektgruppen skal komme med oplæg via Styregruppen til Social- og Kulturudvalget. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde oplysninger om, hvem der er med i delprojektgruppe 3. Men jeg går ud fra, at der er medarbejdere og brugere med fra begge biblioteker, og jeg savner at se deres oplæg. Hvilke tanker har de gjort sig om at skulle få to slags biblioteker under hver sin lovgivning og med hver sin målgruppe til at fungere sammen? Har de fået helt nye idéer gennem arbejdet med delprojektet, så vi skal tænke i andre retninger?

Det er ikke givet, at vi kan låne flere penge til at gennemføre projektet i sin helhed. Så er det rimeligt at stoppe op og overveje, om det er vigtigste er en ny bygning til bibliotek, en ny slags cafeteria eller noget helt tredje.

Fra Fælleslisten Samsø kipper vi med flaget for den indsats Erhvervsforum, Handelsstandsforeningen og andre engagerede borgere har gjort.

Det er imponerende, at det er lykkedes at rejse så megen kapital i løbet af kort tid. Da der viste sig en reel mulighed for en direkte rute til Aarhus, satte folk handling bag ordene.

Der kan ikke længere være tvivl om, at behovet er der. Og færgeundersøgelsen bekræfter erfaringen om, at mere kapacitet giver mere trafik. Det glæder vi os til!

Jeg kan forstå på borgmesteren og formanden for Social- og Kulturudvalget, at vi snart tager fat på resten af 3-projektet.

Jeg glæder mig til at se, hvilke ideer Styregruppen har til at "skabe offentlig bevidsthed om, at omdannelsen er i gang", som der står i Udviklingsplanen (se på www.samsoe.dk under Borger - Kultur og fritid med titlen "Skitseoplæg - helhedsplan"). Der er utallige måder at gøre det på; det gælder om at finde nogen, der gi'r folk lyst til at være med.

Det bliver også spændende, når projektgruppen for "Delprojekt 3 Skole, skolebibliotek og folkebibliotek" kalder sammen. Vi skal udveksle erfaringer og ideer, så flest mulige behov og ønsker kan komme med i overvejelserne i første runde. Det blev tydeligt under ombygningen af idrætshallen. - Tanken er jo, at det store rum skal være en "kultur- og bibliotekscafe". Det betyder, at vidt forskellige grupper og aktiviteter skal kunne føle sig hjemme der. Og som der også står i Udviklingsplanen: "Der skal arbejdes bevidst med samarbejdskulturen inden og sideløbende med, [at] der sker en facilitetsudbygning." Så må vi vist hellere komme igang...... Hvis det skal være VORES sted, er det for sent at mødes til rejsegildet!

Vi bør i kommunalbestyrelsen (KB) tage den plan op til overvejelse, som den forrige KB vedtog for Samsø Erhvervs- og Turistcenter (SET). Planen kan ses på www.samsoe.dk under dagsorden for KB-møde 15.12.2009.

Det var indlysende nødvendigt og rigtigt, at kommunen dengang overtog turistinformation og markedsføring. Men der var meget kort tid til at overveje, hvordan strukturen skulle være. Derfor bør det heller ikke komme bag på os, at planen har sine svagheder. Det var netop en rød tråd i planen, at flere instanser skal arbejde tæt sammen, blandt andet kommune og erhvervsliv. Så skal vi høre efter - også når det er kritiske røster, der rejser sig.

Her i foråret skal vi som vanligt mødes med alle afdelinger i kommunen for at planlægge det næste års arbejde i store træk. Det vil være oplagt at give planen fra 2009 et kritisk eftersyn forinden. Ellers er det vældig nemt blot at fortsætte, som projektet er begyndt.

Begrebet "Penta Helix-modellen" fylder meget i planen. Penta Helix betyder en 5-dobbelt spiral, og helt kort medfører modellen på lokalt plan, at kommune og erhvervsliv skal samarbejde med vidensinstitutioner, ildsjæle og frivillige organisationer - altså fem parter. Det indgår i planen, at der skal oprettes et såkaldt Innovationsråd. Men det skal først ske, når der er oprettet nogle interesseklubber. Og klubberne kan først oprettes, når vi har fået nogle tilskud udefra. Dem har vi nu ventet på i to år.

Jeg er ikke overbevist om, at denne del af planen bør være så central og styrende. Ja, der skal samarbejdes på kryds og tværs. Men det har reelt virket bremsende, at samarbejdet blev koblet på en struktur, der ikke eksisterede - og stadig ikke gør det. Det er der ikke meget erhvervsudvikling i. Vi skal tage fat i det, der faktisk findes, og ud af det skal vi skabe en struktur, der gør et bredt samarbejde oplagt og givende. Og vi skal tale om det med ord, vi umiddelbart forstår. Fagudtryk som Penta Helix er for fagfolk.

Det er heller ikke givet, at turistinformation, markedsføring og erhvervsservice løses bedst af en kommunal afdeling. Måske er der behov for en selvstændig enhed, hvor kommune, erhvervsliv og eventuelt andre instanser arbejder på lige fod i klart definerede rammer. For erhvervslivet er det logisk at ønske indflydelse på, hvordan pengene til markedsføring bliver brugt. Og for KB er det vigtigt at kunne gøre præcist rede for, hvad offentlige midler bliver brugt til. Vi har måske sammenfaldende interesser?

Samsø Kommune har som andre arbejdsgivere på øen brug for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Og vi skal gøre os samme grundige overvejelser som andre arbejdsgivere, når et ansættelsesforhold ikke falder ud til begge parters tilfredshed.

Når man taler med iværksættere og mindre virksomheder, bliver Ingrid Ursell-Smith omtalt som fagligt kompetent, aktivt opsøgende og til at stole på. Det er mere end ærgerligt, at vi ikke kunne udnytte denne positive situation fuldt ud i de planlagte to år.

Fra kommunens side skal vi hjælpe Samsøs erhvervsliv med den nødvendige udvikling. Efter min opfattelse bør vi - som før nævnt - evaluere den konstruktion, hvor de gamle opgaver for Samsø Udviklingskontor (erhvervsservice, erhvervsudvikling, bosætningskampagner, fundraising, afrapportering m.m.) blev forøget med en række nye (turistinformation, markedsføring og finansiering af samme m.m.). Konstruktionen blev besluttet under tidspres af den forrige kommunalbestyrelse, og det vil være helt naturligt at gøre status her efter to år.

For mig er det af stor betydning, at Samsø Kommune som organisation og virksomhed giver plads til også den inspiration og udfordring, som kommer udefra og kan bidrage til vores udvikling og overlevelse som selvstændigt samfund.

Så er det slut med åbne postlister i Samsø Kommune. Jeg fremsatte ændringsforslag om postlister hver uge i stedet for hver dag, så Intern Service kunne få mere tid til andre opgaver. Men kun tre stemte for dette. De otte øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen stemte for helt at nedlægge listerne.

For tiden er der en række andre kommuner, der går den modsatte vej og netop indfører åbne postlister. I de kommuner er det måske en udbredt opfattelse, at "åbne postlister ikke skal bedømmes ud fra den konkrete efterspørgsel alene, men i stedet ses som en del af den samlede pakke af information, som en myndighed bør stille til rådighed for, at borgerne kan orientere sig og følge med i sagsarbejde og politiske emner, når der melder sig et konkret behov hos borgeren." (Citat: Center for Digital Forvaltnings statusnotat til Videnskabsministeriet, 2004).

Vi burde være mere opmærksomme på, at der løbende flytter folk til øen, også yngre mennesker fra større byer. Det tager tid at blive så meget en del af ølivet, at man automatisk hører om, hvad der rører sig. Eller finder ud af, hvor man skal spørge. Men for mange er det oplagt at finde information via nettet. Jeg forstår ikke, hvorfor vi nu går baglæns på det punkt.

I debatten i tirsdags blev det brugt som argument for at nedlægge listerne, at borgere ofte søger aktindsigt med udgangspunkt i de åbne postlister. Vi skulle hellere støtte forvaltningen i at lave systemer, så det er nemt at finde et bestemt dokument, konstatere om der kan gives aktindsigt og i givet fald maile det til borgeren. Og der er ingen garanti for, at fraværet af åbne postlister resulterer i mindre arbejde på dette felt.

Også som politikere kunne vi have glæde af åbne postlister. Hvis man ønsker at holde sig bredt orienteret, kan man følge med i en del sagsgange på den måde. Og fremover vil det blive mere end bøvlet at skaffe sig indsigt, hvis man som politiker forholder sig særdeles kritisk til en bestemt sag.

Ethvert samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine mindretal. Jeg mener ikke, dette er den rette vej at gå i Samsø Kommune.

Når Økonomiudvalget mødes tirsdag d. 7. juni, skal de se nærmere på noget af det, Samsø Erhvervs- og Turistcenter (SET) beskæftiger sig med. SET blev dannet som afdeling af Samsø Kommune ved beslutning i december 2009. Det har fra starten af været en vigtig opgave for SET at sikre fortsat økonomisk opbakning fra erhvervslivet til at videreføre Turistforeningens markedsføring af Samsø. Selvfølgelig ønsker de, der yder bidrag, at have hånd i hanke med, hvad deres penge går til. Rammen for dette blev Markedsføringsudvalget (MFU).

Vi skal som kommunalbestyrelse på den anden side sikre os, at den såkaldte "demokratiske styringskæde" fastholdes. Derfor har jeg for nylig bragt en række spørgsmål på bane, som for mig er tegn på, at vi skal være mere medlevende i opbygningen af SET og samarbejdet mellem det offentlige og det private. Har vi formelt og reelt styr på kommunens midler? Er det klart nok, hvordan ansvar og kompetencer er fordelt? Er det også tydeligt for borgerne? Det må være rimeligt efter så markant en omstrukturering at gøre status. Der er trods alt gået halvandet år, og vi skal have grundlag for at beslutte det videre forløb.

Derfor ærgrer det mig, at der ud af sammenhængen er taget det ene spørgsmål om kompetencen til at udarbejde strategi for markedsføring af Samsø. I dagsordenen anbefales det, at der "udpeges et medlem fra kommunalbestyrelsen til at deltage i MFU møder". Det fremgår ikke, om det indebærer stemmeret. Der er beskrevet en anden løsning, som ikke anbefales, nemlig at kommunalbestyrelsen skal godkende strategier og handlingsplaner.

At deltage i møderne fra nu af giver alligevel ikke reel indflydelse på den næsten færdige strategi. Og det vil være at tilsidesætte MFU, uanset om vi insisterer på at få strategien til godkendelse, eller vi uden videre prakker dem et medlem af kommunalbestyrelsen på.

Der står intet i punktet om tidnød. Derfor håber jeg, økonomiudvalget vil fastholde et bredt perspektiv og med en smidig indstilling bruge kritiske spørgsmål som løftestang i den evige indsats for at gøre tingene bedst muligt.

Temaet for Sct. Poulsmødet i år blev anslået med en sang, der stillede spørgsmålet: "Har I en plan?" Svaret fra kommunalpolitikerne var måske ikke så klar og rentonet, som sangen håbede, men der var nye og positive takter hos de folkevalgte, som der er grund til at holde fast i. For det første er der en klar og fælles erkendelse af, at faldet i befolkningstallet og specielt den negative udvikling i befolkningssammensætningen er et problem, der må tages seriøst og kræver handling. For det andet tegnede der sig på tværs af partierne en enighed om, at problemet kan løses med øget tilflytning af familier, hvor den ene forælder henter indkomsten ved pendling. For det tredje lod der til at være bred enighed om, at skal der skabes grundlag for pendling, så kræver det en bedre forbindelse til Århus.

Læs mere...

Forhandlingerne om næste års budget er overstået og det er tid til politisk eftertanke.

De midler, der er taget i brug ved de seneste budgetforhandlinger, vidner om en kommune i større økonomisk nød: 2009 kom ud med et meget stort underskud. Kommunal ejendom er sat til salg for 13 mio. kr. De deponerede reservemidler på 10 mio. kr. er brugt og penge sparet i tilskud til færgen er ædt op på kommunens drift. Kort sagt: Vi har ikke mere at stå imod med!

Læs mere...

Da vi i kommunalbestyrelsen havde 2. behandling af budgettet for 2011, kaldte jeg det en nødreparation udført med tøjsnor og tyggegummi. Jeg har deltaget aktivt i "redningsarbejdet", men må fastholde, at der er usikre punkter i budgettet. Bl.a. er det planen, at kommunen skal sælge fast ejendom i 2011. Det kræver en køber. Og der skal afskediges medarbejdere, inden vi er klar over, hvordan opgaverne skal fordeles fremover. Det er ikke let at finde gode løsninger under tidspres. Vi er lige vidt, hvis ringere arbejdsvilkår medfører flere sygedage og dermed nye udgifter. Og helt generelt tåler et stramt budget meget dårligt overraskelser.

Vi kan ikke blive hængende ved, hvad indenrigsministeren i 2004 sagde og mente om Samsøs økonomi efter kommunalreformen. Siden dengang har økonomien på verdensplan slået en kolbøtte. Forløbet omkring budget 2011 har vist, at Samsøs kommunes økonomi er sårbar, og at vi højst skal regne med et plaster på såret, når det kniber. Samtidig falder befolkningstallet i et tempo, der giver grund til uro.

Vi skal gøre det oplagt for borgerne på Samsø at satse på en fremtid her. En direkte forbindelse til Århus vil gøre det muligt at bo det ene sted og arbejde eller uddanne sig det andet. Flere vil blive boende her længere, og vi vil kunne tiltrække den viden og de kompetencer, et selvstændigt samfund har brug for. Men det kræver en målrettet indsats og en ny fordeling af de midler, vi har til rådighed.

Ifølge Planloven skal kommunalbestyrelsen i 2011 fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen - også kaldet en planstrategi. Det er en glimrende anledning til at drøfte, hvordan vi ser Samsøs fremtid i en periode med markante ændringer i landbruget, genoplivning af Kattegatbroen o.s.v. Der er ingen tid at spilde: Lad os tage fat på den snak nu.

Postkort fra et budgetseminar: Her går det godt. Send flere penge.

Eller med lidt flere ord end på postkortet: Når vi overordnet er enige om at spare omkring 4 mio. kr. i 2011 og 6,5 mio. kr. i 2012 for at holde snuden oven vande, kommer det indlysende til at koste arbejdspladser. Så store besparelser gør ondt, og det bliver tydeligt, at en økonomisk og befolkningsmæssigt lille enhed som Samsø påvirkes voldsomt af udsving, både på øen og udenfor. Men der er det gode at sige om vores budgetseminar i går, torsdag d. 9.9., at alle i kommunalbestyrelsen arbejdede for at kunne komme med en enig indstilling til Økonomiudvalget. Når vi var uenige om en bestemt besparelse, foregik diskussionen i en ordentlig tone, og folk var villige til at indgå kompromiser.

En detaljeret redegørelse kan jeg ikke overkomme nu, men I kan se resultatet, når der meget snart foreligger dagsorden til Økonomiudvalgets møde i næste uge, tirsdag d. 14. Hvis der er bestemte ting, der inteteresserer jer lige nu, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte mig - gerne på auidl@samsoe.dk.

Indenrigsministeriet gav desværre ikke borgmester Jørn Nissen nogen med hjem fra mødet d. 19. august. Vi får først svar derfra i slutningen af august eller begyndelsen af september.

I begyndelsen af juli stod det klart, at Samsø vil modtage 15,5 mio. kr. mindre end forventet i tilskud og udligning i 2011. Sådan en melding rejser mange spørgsmål, og en del af dem fik vi i kommunalbestyrelsen lejlighed til at stille ved vores seminar d. 12. august. Jeg selv blev klar over, at udligningssystemet er en sammensat størrelse, og at det kræver indsigt at se forskydningerne på forhånd. Jeg fortæller gerne, hvis nogen har lyst til at vide mere.

Indtil videre må vi arbejde ud fra, at budgettet skal beskæres med omkring 10 %.

Selvom det lyder umuligt, skal pengene findes, hvis ikke Indenrigsministeriet tildeler os ekstra midler. Vi har meget kort tid til at finde besparelserne, for Økonomisk Udvalg skal fremsætte budgetforslag midt i september. Alle gode forslag modtages med kyshånd, og derudover kan vi finde hjælp i de mange spareforslag, andre kommuner har arbejdet med i lang tid. I kommunalbestyrelsen er vi næppe enige om, hvorfor vi er havnet i denne situation, men vi arbejder konstruktivt sammen for at komme videre på bedst mulig vis for borgerne.

Vi er slet ikke ene om at skulle spare, men på Samsø er vi blevet fanget på det forkerte ben Færre mennesker, færre arbejdspladser, bunden af kassen kan skimtes - kun gælden stiger. Det er ikke nok at arbejde på kort sigt ved at skrabe os økonomisk igennem det næste par år. Både som borgere og som kommunalpolitikere skal vi erkende, at ting forandrer sig. Ved indgangen til Jobcenteret på rådhuset står der (gengivet efter hukommelsen):

Den måde at tænke på, som har anbragt os i den aktuelle situation, kan ikke på længere sigt hjælpe os ud af den. - Jeg er helt enig.

Ved kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften var jeg med til at stemme for et forslag, der gerne skulle give en besparelse i hjemmeplejen på kr. 400.000. Det er svært at sige andet pænt om forslaget, end at det hjælper på økonomien.

Forslaget går ud på at lukke korttidspladserne i Kildemosen i ca. 20 uger denne sommer. Når man ser på de nyeste tal, skulle de 4 pladser på Syge- og Sundhedshuset kunne dække behovet. Men et er felter i et skema; for de berørte mennesker er virkeligheden noget andet. Hvis man er gammel og træt, er det slet ikke lige meget, om omgivelser og vilkår er som på Kildemosen eller på Syge- og Sundhedshuset. Altså er det heller ikke lige meget for den ægtefælle, der har brug for aflastning.

Det er skidt, at vi med så kort varsel forringer vilkårene for dem, der i forvejen har nok at slås med. Jeg mener, vi kunne have mildnet virkningen ved at sikre 1-2 ugers åbning på Kildemosen f.eks. midt på sommeren. Det ændringsforslag fik jeg ikke flertal for.

Siden engang i sommeren 2009 er udgifterne i hjemmeplejen løbet løbsk; det blev drøftet på vores møde i marts. Nu er der gået to måneder, og som politisk ansvarlig ville jeg meget hellere have taget stilling til forslag, der tager fat på problemet i sin helhed. I stedet kigger vi på en afgrænset del uden at ane, om den brede løsning om kort tid vil vise, at netop denne besparelse ikke var så afgørende, som vi tror lige nu.

Fra sommeren 2009 meldte Kommunernes Landsforening ud, at alle kommuner burde holde skarpt øje med denne type udgifter. Alligevel blev det opdaget meget sent, at budgettet for hjemmeplejen slet ikke holdt - heller ikke i Samsø Kommune. Og alligevel står vi i maj 2010 hverken klar med den viden eller de redskaber og handleplaner, der skulle være basis for helhedsløsninger. For dog at gøre noget er vi lige nu henvist til at tage en luns hist og en bid pist. Det må vi ved fælles hjælp kunne gøre bedre.

Fælleslisten Samsø støtter Erhvervsforums nye tiltag med nedsættelse af en arbejdsgruppe vedr. ny færgestruktur. Forhåbentlig er der mange, der vil være med i den nye "færgegruppe", for det er vigtigt at få flest mulige vinkler med fra starten af. For os at se er det meget positivt, at tiltaget kommer fra et upolitisk forum for alle grene af Samsøs erhvervsliv.

Vi mener nemlig stadig, at en bedre færgestruktur - herunder nem adgang til Århus - er vigtig, for at Samsø kan udvikle sig som et selvstændigt samfund. Det kan give erhvervslivet bedre vilkår, øge bosætningen og sætte skub i øens ungdomskultur.